hvordan man koeber buspar dosage

buspar dosis de amoxicilina

I perioder med uppblossande symtom har de flesta även behov av läkemedel. Det finns en rad olika mediciner mot psoriasis och vilken typ som ska användas beror bland annat på typen av psoriasis, var på kroppen sjukdomen finns och hur omfattande den är. Läkemedlen finns i olika varianter. En del används i form av kräm eller salva, andra i form av vätska (liniment), medan vissa tas som tabletter eller sprutor.

Målet med all behandling av psoriasis är att lindra besvären, hålla sjukdomen under kontroll och förhindra att den går ut över livskvaliteten. Samtidigt vill man att biverkningarna ska vara små eller obetydliga. Den som behandlas med samma metod under lång tid kan öka risken för biverkningar. Därför kan det vara bra att variera mellan olika behandlingar.

Vissa delar av behandlingen kan skötas av husläkaren. Ibland kan det dock bli nödvändigt att hudläkare har huvudansvaret. I sällsynta fall kan det också bli nödvändigt med inläggning på specialavdelning på sjukhus.

För den som har lindrig psoriasis kan det räcka med att bada och smörja med kräm regelbundet.

Den enklaste behandlingen är att bada bastu eller i badkar under 20 till 30 minuter. Det kan man göra närhelst man känner behov av det. Vid bad lossnar flagor från hornlagret som tunnas ut och inflammationen i huden dämpas. Badet gör också huden lättare att smörja in och mer mottaglig för ljusbehandling.

Man kan få bort fjällande hudavlagringar genom att smörja med ett tjockt lager mjukgörande kräm eller salva regelbundet flera gånger i veckan. Det är bra att använda kräm och salva som innehåller till exempel salicylsyra eller karbamid.

Den som har psoriasis på fötterna kan må bra av regelbundna fotbad i kombination med en kräm eller salva.

Den som har besvär över stora delar av kroppen eller om utslagen sitter väl synliga vill kanske ha en mer effektiv behandling. De krämer och salvor som då används innehåller vanligen kortison eller D-vitaminliknande ämnen.

Krämer eller salvor med starkt kortison verkar snabbt och missfärgar inte huden. Men efter behandling återkommer utslagen efter bara ett par veckor. Huden kan bli tunn hos den som använder läkemedlen under flera år. Svaga kortisonläkemedel gör vanligtvis ingen nytta vid psoriasis.

D-vitaminliknande ämnen verkar inte lika snabbt som kortison. Men de har få biverkningar och gör inte huden tunnare även när de används under en längre tid. Effekten sitter i lika länge som kortison gör.

Det är vanligt att använda antingen kortison eller en kombination av D-vitaminliknande ämnen och kortison. Till hårbotten används ofta ett avfjällande mjällschampo eller en lösning som innehåller kortison, med eller utan D-vitaminliknande ämnen.

För att lindra besvären behövs behandling regelbundet under flera veckor. Att bada några gånger i veckan och smörja in sig varje dag brukar fungera bra utan att påverka vardagslivet alltför mycket.

Ljusbehandling är en viktig del av behandlingen av psoriasis och ska ses som ett komplement till bad, krämer och salvor.

Vanliga UVA-solarier har ingen effekt på psoriasis. Medicinsk ljusbehandling görs i kabiner med ultraviolett ljus, UVB-ljus, i serier på ungefär 25 behandlingar och då helst tre till fyra gånger i veckan. Behandlingen inleds med cirka 20 till 30 sekunder i ljuskabinen och, vid seriens slut, omkring fyra minuter.

Ljusbehandling kan ges på hudkliniker, en del vårdcentraler och på Psoriasisförbundets behandlingsanläggningar. Behandlingen utgörs av specialkonstruerade solarier som avger så kallat UVB-ljus. Ibland ges även ett medel som kallas psoralen ihop med UVA-ljus (PUVA) med stark effekt men med ökad risk för biverkningar. Vid längre tids UVB-behandling finns risk för hudcancer och antalet behandlingar bör därför vara begränsade över tid.

Ljusbehandling är inte lämplig vid den sällsynta form av psoriasis som kallas ljuskänslig psoriasis. Detta är en form av sjukdomen som försämras av solljus och ljusbehandling.

Den som inte har blivit bättre av behandlingar som påverkar huden utifrån kan få pröva att ta tabletter, kapslar eller sprutor. Behandlingen är ofta enklare och effektivare men risken för biverkningar är oftast större. Man kan behöva gå på regelbundna kontroller av till exempel levervärden under behandlingen.

De verksamma ämnen som används är:

  • metotrexat
  • acitretin
  • ciklosporin
  • apremilast

Metotrexat har använts mot psoriasis i många år och är det vanligaste läkemedlet. Metotrexat är cellhämmande och dämpar inflammationen. Det finns som tabletter och sprutor.

En biverkan som kan förekomma är att levern påverkas. Genom att regelbundet lämna blodprov kan eventuell leverpåverkan upptäckas i ett tidigt och ofarligt skede och doseringen ändras.

Metotrexat kan skada foster. Därför bör man använda säkra preventivmetoder under behandlingen och minst sex månader efter att behandlingen avslutats. Det gäller både kvinnor och män. Amning ska undvikas under behandlingen.

Acitretin dämpar i första hand celltillväxten men ser också till att cellerna i överhuden får växa klart. Därmed minskar fjällningen. Acitretin finns som kapslar i läkemedlet Neotigason.

Om acitretin kombineras med receptbelagda krämer eller salvor och ljusbehandling blir behandlingen mer effektiv. Halten blodfetter kan öka en aning och behöver kontrolleras under behandlingstiden.

Acitretin kan skada foster. Därför bör man använda säkra preventivmetoder under behandlingen och minst två år efter att behandlingen avslutats.

Ciklosporin dämpar immunförsvaret. På så sätt motverkas att immunförsvaret angriper den egna kroppen. Läkemedlet används oftast under en kortare tid när psoriasissjukdomen plötsligt försämras kraftigt. Läkemedlet tas det då i perioder på tre till sex månader.

Ciklosporin är ett effektivt läkemedel för korttidsbehandling. Det används sällan under längre tid eftersom det kan ge mycket kraftiga biverkningar. Man kan bland annat få högt blodtryck och njurarnas funktion kan bli sämre. För att undvika dessa biverkningar behöver blodtrycket och njurarnas funktion kontrolleras regelbundet.

Den som är gravid bör undvika ciklosporin. Men man kan ändå få det om det är viktigt att få immundämpande behandling. Rådgör med läkare inför en planerad graviditet.

Apremilast hjälper till att minska inflammation och är en nyare tablettbehandling mot psoriasis. Apremilast kan vara ett alternativ om andra läkemedel eller ljusbehandling inte har fungerat.

Den som är gravid eller ammar bör inte använda apremilast.

Biologiska läkemedel är proteiner som är så stora och komplexa att de inte kan tillverkas kemiskt. De måste produceras i levande celler, och därför kallas de biologiska.

Biologiska läkemedel består oftast av så kallade antikroppar. De binder till ett annat protein i kroppen som orsakar inflammation och blockerar dess aktivitet. Då minskar inflammationen som är förknippad med sjukdomen.

Biosimilarer är läkemedel som liknar ett godkänt biologiskt läkemedel, men som inte är identiskt med det.

Biologiska läkemedel och biosimilarer används om andra läkemedel inte har tillräckligt effekt eller om de av någon orsak inte är lämpliga. Läkemedlen ges som sprutor. Behandling med biologiska läkemedel kombineras ibland med andra läkemedel, framför allt metotrexat.

Den som är gravid eller ammar ska inte använda biologiska läkemedel.

buspar 15 mg

Hvilke cremer, lotions og psoriasis behandling kan man med fordel bruge mod psoriasis på huden?

Der findes flere forskellige typer af shampooer, sæber samt hudcremer og lotions til lindring af sygdommen. Håndsæbe til kløende hud, shampoo til kløende hovedbund, samt creme mod kløe – Læsø bodylotion med salt samt sheasmør, de giver fremragende resultater som psoriasis behandling.

Nogle andre psoriasis behandling former er at rejse til fjerne steder hvor man kan bade i saltvand. Men indholdet af salt skal være meget højt i vandet som f. eks. Det døde hav. Faktisk har det at bade i det døde hav hjulpet mange psoriasis patienter. Hvis du ikke kan rejse til det døde hav så tit, så kan du med fordel købe de omtalte produkter der indeholder Læsø salt, til at bekæmpe psoriasis hjemme hos dig selv.

Et andet produkt man kan bruge er kultjære det kan være nyttig til psoriasis behandling, det er dog en skrap omgang både for håret og din hud, efter som det indeholder stærke midler, samt på den anden side betyder dette produkt også at det har en masse lugt som nogle mennesker synes irriterende, også at det kan synes at være sværere at bruge. Så det er ikke ret populært blandt patienter, selvom den har nyttige helbredende egenskaber.

En anden præference som psoriasis behandling på huden er Anthralin som er almindeligt tilgængelig som en pasta, creme eller lotion. Det sviger meget når man påsmører det huden, og der er risiko for en mulig irritation efter dens anvendelse, som nogle mennesker synes er barske. Det skal helst anvendes i ti til tredive minutter på det berørte område for at få resultater.

Hvordan hjælper lysterapi mod psoriasis?

Der er flere typer af lysterapi til psoriasis behandling på huden. Der er UV-lys behandling. Det lysterapi behandling kaldes også fototerapi anvendes psoriasis patienter. Selv naturligt sollys bruges til behandling af psoriasis. Nogle patienter klarer selv deres psoriasis ramte områder ved dagligt at udsætte huden for sollys. En af ulemperne ved denne behandlingsform er der er risiko for hudkræft, derfor bør du beskytte din hud mod det direkte sollys.

Der er nye laser-teknologi, der hjælper i psoriasis behandlingen på huden.

Der er PUVA psoriasis behandling, hvor man sider bag en lampe, PUVA kan anvendes af personer hvor deres hud er for følsom over for sollys. Den almindelige ulempe ved denne PUVA psoriasis behandling er, at huden ældes hurtigere, huden kan have en brændende fornemmelse for nogen tid, og man kan endda have en risiko for hudkræft ved denne behandlingsform.

Hvilke andre former for psoriasis behandlinger findes der?

Vi anbefaler at man prøver denne shampoo mod kløende hovedbund, der indeholder næringsrig Læsø salt samt specielle urter, det er en mild shampoo, som samtidigt er stærk nok til at mindske psoriasis til et acceptabelt niveau, og i mange tilfælde mindske psoriasis så meget at det ikke generer dig i hverdagen. Man kan med stor fordel anvende håndsæben til kløende hud, da den hjælper til at bekæmpe psoriasis på huden. Sidst men ikke mindst findes der en bodylotion der hedder creme mod kløe Læsø bodylotion med salt samt sheasmør, den hjælper godt som psoriasis behandling

Psoriasis er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, karakteriseret ved et aktiveret immunsystem og hyperproliferation af keratinocytterne i epidermis. Sygdommen ses hos 2-3% af befolkningen. Den mest almindelige præsentation er nummulate plaques, som typisk er lokaliseret til knæ, albuer og skalp. De første udbrud af sygdommen kan være i form af et papuløst eksantem (guttat psoriasis). Ved invers psoriasis afficeres hudfolder.

Diagnosen psoriasis stilles sædvanligvis på de kliniske forandringer, dog kan der være behov for histologisk verificering ved atypisk præsentation.

Lokalbehandling vil ofte være tilstrækkelig ved mild til moderat psoriasis, mens fototerapi og systemisk behandling anvendes ved sværere former, herunder psoriasisartritis.

  • Calcipotriol i kombination med gruppe III-kortikosteroidet betamethason har effekt på linje med meget stærkt virkende kortikosteroider (gruppe IV), og kan ved daglig anvendelse i 4 uger inducere hurtig remission. Efter 4 uger aftrappes behandlingen gradvis. Ved relaps kan gentagen behandling med calcipotriol i kombination med betamethasondipropionat initieres efter behov.
  • Kortikosteroider kan være virksomme ved mild til moderat nummulat-plaquepsoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes ved svær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis.
    I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5% eller 10% før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason gel til psoriasis, herunder skalp psoriasis.
  • Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis.

Systemisk behandling og fototerapi

Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle med:

  • enten fototerapi UVB eller UVB-TL01 (smalspektret UVB)
  • eller systemisk behandling med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast eller et biologisk middel.

Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt.

Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel eller apremilast anvendes. Det er alment accepteret at man før anvendelse af et af de biologiske midler eller apremilast har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat.

Af biologiske lægemidler til psoriasis findes etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis.
De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug. Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk.

Man skal være opmærksom på, at 10-20% af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som led i sygdommen. Hvis NSAID ikke kan kontrollere symptomerne ved psoriasisartritis, suppleres ofte med methotrexat og i de sværeste tilfælde secukinumab, ixekizumab, etanercept, adalimumab, infliximab, golimumab, apremilast eller ustekinumab.

På området findes desuden en behandlingsvejledning fra RADS. Se endvidere Medicinrådet, der fra 1. januar 2017 har overtaget RADS' opgaver.

Psoriasis er en velkendt hudsygdom, som mange danskere er ramt af. Almen psoriasis (psoriasis vulgaris) er en hudlidelse, som rammer omkring 2-3% af befolkningen, hvilket svarer til ca. 160.000 danskere.

Psoriasis findes i mange forskellige sværhedsgrader, nogle opdager nærmest ikke at de er ramt, hvorimod andre er ramt på næsten hele kroppen.

Læs med og lær alt om psoriasis, find ud af hvad man kan forvente og hvordan man behandler hudsygdommen.

Dette er en omfattende artikel om hudsygdommen psoriasis, brug evt. oversigten til at navigere rundt på siden, og finde svar på specifikke spørgsmål.

Psoriasis er en forholdsvis "normal" hudsygdom, der viser sig ved røde, tørre og skællende pletter. Psoriasis viser sig oftest på knæ, albuer og i hovedbunden. Med tiden kan sygdommen brede sig til andre og flere steder på kroppen.

Sygdommen viser sig sjældent før puberteten, og ligger i mange tilfælde i en slags dvale indtil omkring 50 års alderen. Man mener at jo senere i livet psoriasis opstår, jo mildere bliver hele sygdomsforløbet.

Hvad sker der i kroppen, når man lider af psoriasis?

Årsagen til at de skællende psoriasispletter opstår, er øget celledeling. Overhudscellerne deler sig hurtigere end normalt, 6-7 gange så hurtigt for at være præcis. En konsekvens af for hurtig celledeling, er at hudens blodkar udvides, hvilket er grunden til at de ramte områder ser røde og irriteret ud.

Selvom man i mange år har forsket og undersøgt alt om psoriasis, ved man stadig overraskende lidt om hvorfor man udvikler psoriasis. Man ved dog at sværhedsgraden af psoriasis i stor grad hænger sammen med immunforsvaret velvære.
Derfor ved man også hvordan man kan minimere mængden af udbrud, og hvad man selv aktivt kan gøre for at afhjælpe hudsygdommen. Læs mere om dette længere nede på siden.

Ca. 30% af alle patienter med psoriasis i svær grad, udvikler på et tidspunkt i livet psoriasisgigt, som er en inflammatorisk, autoimmun gigtsygdom. Man kan læse mere om psoriasisgigt på gigtforeningens hjemmeside.

Psoriasis kan være en frygtelig lidelse, da det ofte indebære kløe, smerter og irritation. Psyken bliver ligeledes udfordret, da psoriasis er en kronisk sygdom, som man må forvente at kæmpe med resten af livet.

Ikke nok med irritation og smerte, så er psoriasis også meget uhensigtsmæssig, når det kommer til ens udseende. Psoriasisramte områder er præget af skæl, rødme og opsvulmning, hvilket især kan være et problem hvis det rammer et synligt sted på kroppen.

Spørgsmålene som mange stiller sig selv, efter at have fået konstateret psoriasis er, hvorfor mig? Er jeg selv skyld i det? Er det arveligt?.

Eftersom man ikke kender den helt konkrete årsag til psoriasis, kan man desværre heller ikke give et fyldestgørende svar på hvorfor man får det.

Læger og fagfolk kalder psoriasis for en multifaktorel hudsygdom, hvilket egentlig bare betyder at man endnu ikke er i stand til at sætte fingeren på en bestemt årsag til sygdommen opstår.

Man mener at psoriasis er arveligt, fordi man mistænker sygdommen for at være tilknyttet visse vævstyper og gener. Desuden er det tydeligt at børn med psoriasisramte forældre, i større grad bliver ramt af samme sygdom.

Det er dog et kompliceret emne, og derfor tør man i skrivende stund endnu ikke sige noget med sikkerhed.

Her i vi gået i dybden med, hvordan psoriasis behandles og hvad man selv aktivt kan gøre for at afhjælpe de værste symptomer.

hvor meget buspar high

Psykoterapeutti on mielenterveyden ja käyttäytymisen häiriöiden sekä elämän kriisitilanteiden vuorovaikutukselliseen hoitoon erikoistunut terveydenhuollon ammattihenkilö. Psykoterapeutin ammattinimikkeen käyttöoikeuden myöntää Sosiaali- ja terveysalan valvontavirasto. Vain psykoterapeutti voi tarjota Kelan tukemaa kuntoutuspsykoterapiaa. Psykoterapeutti ei voi tehdä lääketieteellisiä diagnooseja tai määrätä lääkkeitä.

Suomalaisen lääkäriseuran ja Suomen akatemian konsensuslausuman mukaan psykoterapialla hoidettujen potilaiden tilanne hoidon jälkeen on parempi kuin 80 %:lla hoidotta jääneistä.

Tavallisimpia syitä psykoterapiaan hakeutumiseen ovat esimerkiksi ahdistus, masennus, pelot sekä ongelmat ihmissuhteissa, työssä tai opiskelussa.

Psykoterapialla pyritään mm. tukemaan ihmisen itseymmärrystä, antamaan keinoja käsitellä vaikeita tunteita, ajatuksia ja ihmissuhdeongelmia, antamaan ongelmanratkaisutaitoja sekä auttamaan elämän kriisivaiheiden yli.

Psykoterapiaa annetaan kaikenikäisille asiakkaille sekä myös pareille, perheille ja ryhmille.

Psykoterapian kesto vaihtelee muutamasta käyntikerrasta kolmeen vuoteen. Kelan tukemaa kuntoutuspsykoterapia voi saada enintään 80 kertaa vuoden ja 200 kertaa kolmen vuoden aikana. Suomalaisen lääkäriseuran ja Suomen akatemian konsensuslausuman mukaan noin puolet psyykkisistä häiriöistä kärsivistä potilaista toipuu ja vielä useampi hyötyy lyhytkestoisistakin psykoterapioista. Pitkäkestoisempi terapia vähentä ongelmien uusiutumisen riskiä.

Psykoterapeutin kanssa käytävät keskustelut ovat potilaan asemasta ja oikeuksista annetun lain (785/1992) 13 §:n mukaan salassa pidettäviä ja vaitiolovelvollisuuden alaisia.

Psykoterapia maksaa terapeutin kokemuksesta ja koulutuksesta riippuen 75 eurosta 100 euroon per 45 minuutin käynti. Voit vertailla terapeuttikohtaisia hintojamme ajanvarauksen yhteydessä. hintoihin ei lisätä laskutus- tai toimistomaksulisiä.

Kela myöntää psykoterapiaan tukea henkilöille, joiden työkyky tai opiskelu on sairauden vuoksi uhattuna ja jonka työelämässä tai opiskelussa jaksamista tai työhön paluuta voidaan tukea terapian avulla. Tuen hakemiseen tarvitaan psykiatrin kuntoutustarvearviolausunto. Tukea voi saada myös matkakustannuksiin sekä kuntoutuksen aikaisen toimeentulon turvaamiseen. Lue lisää Kela-tuen hakemisen sivuiltamme.

Kelan hyväksymiä psykoterapian koulutussuuntauksia ovat psykoanalyyttinen, gestalt, integroiva, kognitiivis-analyyttinen, kognitiivinen, kriisi- ja traumaterapia, musiikkiterapia, paripsykoterapia, perheterapia, psykodynaminen ja ratkaisukeskeinen psykoterapia.

Tutkimusten mukaan psykoterapeutin koulutussuuntauksella ei ole merkittävää vaikutusta hoidon vaikuttavuuteen. Hoidon vaikuttavuuden kannalta merkittävin tekijä on psykoterapeutin ja potilaan välisen vuorovaikutussuhteen toimivuus. Koulutamme psykoterapeuttejamme integroimaan eri koulutussuuntausten hoitomenetelmiä.

Psykiatrit ovat psykiatriaan erikoituneita lääkäreitä, joista moni suorittaa myös psykoterapeutin koulutuksen. Psykiatri laatii henkilökohtaisen hoitosuunnitelman, määrittelee psykoterapian tarpeesi sekä laatii Kelan-tuen hakemista varten tarvittavat lausunnot. Psykiatri seuraa yhdessä psykoterapeuttisi kanssa terapiasi edistymistä ja vastaa myös mahdollisesta lääkityksestäsi. Lue lisää psykiatrian sivuiltamme.

Psykoterapeuteista moni on pohjakoulutukseltaan psykologi, tai lukenut laajan psykologian sivuaineena. Psykologi ei voi ilman 3-5 vuoden psykoterapeutin jatkokoulutusta käyttää suojattua psykoterapeutin ammattinimikettä, tai tarjota Kelan tukemaa kuntoutuspsykoterapiaa.

Fra Østlandets Blad:
av Kari Kløvstad.


Sitter vi fast i tidsklemma, og klager over stress og dårlig tid, kan vi takke oss selv. Det finnes alltid en vei ut, mener Ranveig Reinås. Hun lærer folk å se lyst på livet.

Nytt år og nye muligheter. Dette er tiden for å gjøre opp status, og stake ut kursen videre. Men når hverdagskjøret har satt igang for fullt igjen, er det ikke så enkelt å styre i en ny retning. Tidsklemma fester grepet. Stressnivået stiger og det er vanskelig nok å henge med på alt som skjer.
Da er ikke beste løsningen å dytte enda mer inn på det overfylte programmet.

Ranveig Reinås fra Langhus har møtt mange som er på leting etter en bedre livskvalitet. Hun er adjunkt, med psykologi som ett av fagene. Har lang erfaring som førskolelærer, og har i voksen alder videreutdannet seg i spesialpedagogikk, ledelse, gestaltterapi, tradisjonell kinesisk medisin, akupunktur og akupressur. Kunnskapen bruker hun nå som psykoterapaut og til å holde kurs i bred målestokk. Aktuelle tema er «Motivasjon og glede», «Krise og utvikling», «Forebygge utbrenthet», «Stressmestring» og «En bedre hverdag». I tillegg holder hun jevnlig latterkurs. Hun er mor til tre barn i 20-årene og har to barnebarn.

Tre ord går ofte igjen når folk sliter for å få en bedre hverdag. Hjelpeløs, maktesløs eller meningsløse. I en del tilfeller kommer også likegyldigheten snikende. Mange lurer på hvordan de skal komme ut av situasjonen, og Ranveig har et enkelt spørsmål hun stiller til alle:
- Hva er viktig for deg her i livet?
Lyder svaret «ingen ting» eller «vet ikke», er det bare å begynne og lete.
- Det viktigste er å finne igjen spiren til glede. Den som var der så sterk og frodig i barndommen.
Ingen kan leve i en evig lykkerus, så kurslederen har tro på de små øyeblikkene av gledene. Koste du deg tidligere med å gå på ski, høre på musikk, plukke blomster, snekre eller synge, er det stor sannsynlighet for at du også vil like dette nå. For å finne det ut, må du prøve.
Selvrealisering i stor stil, slik vi har hatt de siste årene, er terapeuten mer skeptisk til. De fleste sliter med å finne plass til enda mer på programmet. Men gjelder det aktiviteter du virkelig har lyst til, så forsøk. Trives du, er det greit. Kjennes det ikke godt, så la være.

Tid og penger er to sentrale begrep vi ikke kommer utenom. Vi trenger en jobb for å betale husleie og andre utgifter. Barn og voksne er med på fritidsaktiviteter, og det blir ikke mye tid igjen til en time med myk musikk på øret.
Ranveig Reinås vil ikke høre på slike argument for hvorfor vi ikke kan få en bedre hverdag. Hun har vært gjennom endringene fra stor villa og fin bil, til et mer nøkternt levesett, og ser mange muligheter.
- Sitter du fast i tidsklemma, er det et valg du gjør. Mange styres av et statussamfunn der reklamen, og krav utenfor oss, forteller hva vi må ha for å være lykkelige. Må du ha så fin bolig? Så dyr bil? Ta så mange sydenturer? Gi barna så mange merkeklær? Spise så dyr mat hver dag?
Spørsmålene renner ut av Ranveig, før hun kommer med et eksempel:

Jessica var en nyutdannet førskolelærer Ranveig traff da hun arbeidet med personalutvikling i en barnehagen. Hennes høyeste ønske var å reise verden rundt, men hun hadde dårlig lønn og så på en slik tur som helt håpløs. Ranveig fikk henne til å stoppe opp, se på mulighetene for å bo og leve nøkternt og heller ta vare på de små øyeblikkene. Resultatet ble at Jessica også byttet ut kjæresten, fant seg en som tenkte mer likt som henne og etter hvert hadde nok penger til å legge ut på drømmeturen.

Tidsbruken kan vi vurdere på samme måte som pengebruken. Må vi se på nyhetene i fjernsynet hver kveld? Er det nødvendig å støvsuge to ganger i uken? Og hva skjer om vi setter oss på gulvet og leker med ungene i stedet for å rydde?
Lek og latter er mangelvare hos mange voksne. Men menn er flinkere enn kvinner til å være med på aktiviteter de liker. Kvinner er ofte mer preget av hva de bør gjøre, og er også reddere for å dumme seg ut.
- Vi må slippe oss litt mer løs og tørre litt mer, mener Ranveig, som både har latterkurs og lekestue for voksne.
- Kast alle MÅ´ene og BØR´ene, og sørg for å få større frihet til å drive med aktiviteter som er riktige for deg. Ikke la deg styre av andre.
- Dette er kanskje ikke så enkelt hvis du sliter på jobben?
- Er du i ferd med å kjøre deg fast i en arbeidssituasjon, og gruer deg for å gå på jobb, så ta det opp med sjefen sin. Fortelle hva som plager deg, kom med forslag til endringer og se hva dere kan gjøre i fellesskap. Etters står du i stor fare for å bli utbrent.
Her i Vesten fyller vi stadig på med kurs og kunnskap for å henge med. Men det er ingen automatikk i at vi blir gladere dess flere kurs vi går på.
I Østen forsøker de å oppnå den gode tomheten, slik at det skal være åpent for noe nytt. Dette er også med på å gi rom for ro og harmoni.

Nyttige klisjeer kaller Ranveig de tre neste ordene. Hun ønsker en ny renessanse for tro, håp og kjærlighet.
Troen trenger ikke være religiøs. Den skal hjelpe oss til å se muligheter og gi oss troen på at vi kan realisere dem.
Håpet må være der for at vi skal få det til. Det samme må viljen til endring.
Kjærligheten er god å ha både innad og utad. - Du må være glad i den du er for å få det bedre med deg selv, sier terapeuten.
Når det gjelder konflikter på hjemmebanen, mener Ranveig det er viktig å være klar over at et par også er to selvstendige individer. Vær derfor tydelig og snakk sammen om hva den enkelte ønsker, for så å komme frem til en løsning begge kan leve med.
- Men det er også viktig å ha sitt eget. Liker den ene rock og den andre klassisk, så gå på hver deres konsert.
- Hva er ditt nyttårsforsett?
- Å samle barn og barnebarn til middag minst en gang i uken. Det betyr mye å ha det hyggelig sammen med familien.

Psykolog og Psykoterapeut MPF. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykoterapeutforening. Uddannet ved Aalborg Universitet (Cand.psych.), Aarhus Handelshøjskole (HD) og Psykoterapeutisk Institut Århus (Psykoterapeut MPF).

Har være tilknyttet psykoterapeutisk institut siden 2001 og fungeret som uddannelsesleder siden 2006. Medunderviser på udvalgte temaer, herunder udviklings- og personlighedspsykologi, etiske retningslinier og videnskabsteori.

Blandt mine særlige interesseområder er en nysgerrighed på, h vad vi kan forstå som det terapeutisk virksomme? Hvor langt vi kan forstå psykoterapi som funktion af terapeutens personlige egenskaber?

Hvilken betydning har terapeutens egen historie, objektrelationer, tilknytningsstil og mentaliseringsevne for den terapeutisk holdning, modoverføringsreaktioner og forståelse, som vi uundgåeligt møder klienterne med - herunder evnen til at reparere misforståelser og nedbrud i relationen?

Hvordan udvikles fagpersonlige terapeutrelevante egenskaber? Hvad betyder terapeutens personlige egenskaber for måden, som terapeuten omsætter sin akademiske viden på - herunder valg af terapeutisk retning og metode?

Spørgsmål der forbinder sig til bla. kvaliteten af tidlig omsorg og måden vores hukommelsessystemer i højre hemisfære (ubevidst, emotionel og procedural hukommelse) og venstre hemisfære (bevidst, leksikal, semantisk og episodisk hukommelse) fungerer på.

I forlængelse af ovenstående er jeg selvfølgelig optaget af, hvad ovenstående betyder for måden vi uddanner psykoterapeuter på - både akademisk og praktisk - og måden vi tilrettelægger vores 4-årige uddannelse på psykoterapeutisk Institut • Århus • Kbh i en cirkulær vekslen mellem teori og praksis.

Psykolog og Psykoterapeut MPF. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykoterapeutforening. Uddannet ved Aalborg Universitet (Cand.psych.), Aarhus Handelshøjskole (HD) og Psykoterapeutisk Institut Århus (Psykoterapeut MPF).

Har være tilknyttet psykoterapeutisk institut siden 2001 og fungeret som uddannelsesleder siden 2006. Medunderviser på udvalgte temaer, herunder udviklings- og personlighedspsykologi, etiske retningslinier og videnskabsteori.

Blandt mine særlige interesseområder er en nysgerrighed på, h vad vi kan forstå som det terapeutisk virksomme? Hvor langt vi kan forstå psykoterapi som funktion af terapeutens personlige egenskaber?

Hvilken betydning har terapeutens egen historie, objektrelationer, tilknytningsstil og mentaliseringsevne for den terapeutisk holdning, modoverføringsreaktioner og forståelse, som vi uundgåeligt møder klienterne med - herunder evnen til at reparere misforståelser og nedbrud i relationen?

kan jeg faa ashwagandha dosage