billigste chloramphenicol brand

billig chloramphenicol antibiotic

Hvad er psoriasisgigt?
Psoriasisgigt ses hos ca. 10-30% af alle psoriasis patienter. Psoriasis gigt minder om symptomerne som normal leddegigt, der er dog ikke de samme forandringer i blodet.

Hvem får psoriasisgigt?
Det er typisk at se psoriasis gik udvikle sig i ca. 40-60 prs alderen. Denne lidelse giver smerter og mulig hævelse i de yderste led på fingre og tæer. Andre led som ryg samt bækkenet kan også blive angrebet.

Psoriasisgigt ses mest ved de sværere former for psoriasis, det kan dog forekomme at gigtsymptomerne er de eneste tegn på psoriasis i starten af forløbet.

Hvordan føles psoriasisgigt?
Det er svært at beskrive, da sværhedsgraden varierer fra person til person, fra milde ledsmerter til misdannede knogler.

De typiske symptomer på psoriasisgigt ses som:

  • Nedsat bevægelsesfrihed.
  • Morgenstivhed og træthed.
  • egleforandring: negleforandringen findes hos mere end 80% af alle patienter med psoriasisgigt.
  • General stivhed, smerter, hævninger og ømhed omkring led.
  • Øjenbetændelse med rødmen og smerter.

Hvad kan man gøre ved psoriasisgigt?
Det er utrolig vigtig at holde denne form for psoriasis i ro, hvis du ønsker en funktionel dag. Dette kan gøres ved hjælp af de almindelige psoriasis behandlinger, det ses dog ofte at der skal en smertestillende tablet behandling til. Ud over den normale psoriasis behandling, kan der tyes til andre former for gigtbehandlinger samt biologiske lægemidler.

Der findes flere forskellige undertyper af psoriasis der har hver sine specifikke psoriasis symptomer. Desværre er dette en kronisk sygdom og der findes ikke en defineret behandling der kan behandle en patient helt rask. Flere studier har dog bevist at man ved bestemte behandlinger samt andre tiltag som psoriasis kost kan dæmpe udbruddene på psoriasis.
Det er utrolig vigtigt at tage en behandling i brug så snart psoriasis er opdaget, da mange af dem kan sprede sig over kroppen samt udvikle sig til andre former der kan skabe andre komplikationer. Det viser sig at næsten hver tredje patient ikke får behandling. Dette skyldes bland andet at patienterne ikke ser det som et problem eller også ikke orker at smøre sig ind i creme eller salver dagligt.

  • Der findes ingen behandling, der kurerer psoriasis
  • Der findes en række forskellige behandlinger der hæmmer udbruddene af psoriasis
  • Behandlingerne kan være lokal på huden som salver, cremer eller gel
  • Til sværere tilfælde anvender man ofte tabletter eller indsprøjtninger
  • Klima, lys og kost kan bidrage stort mod en positivt resultat

Mange med psoriasis oplever en frustration over behandlingerne. De prøver flere forskellige cremer og salver som ikke virker efter hensigt eller holder op med at fungere helt. Især de ældre opgiver hurtigt da de ikke ser en forbedring hurtigt nok. Vores kroppe er forskellige og reagere derved også forskellige på de cremer samt salver der findes mod psoriasis. Derfor findes der ikke et bestemt mirakelkur der kan hjælpe alle og enhver. Det kan tage tid at finde den rette behandling, men resultatet vil også give pote i sidste ende.

Frustrationer kan der være mange af, det er dog utrolig vigtig at blive ved med forløbet. Et brat stop i behandlingsforløbet at psoriasis blusser op med fornyet kræft. Såkaldt rebound fænomen. Er resultatet ikke tilfredsstillende, så tag kontakt til din læge og tag en snak om en mulig ny behandling eller overgang til en anden creme eller salve. Stopper du midt i behandlingsforløbet vil du skulle starte helt forfra som gør det til en unødvendig frustrerende og irriterende oplevelse både fysisk såvel som psykisk.

Behandlingsformer
Behandlingsforløbet mod psoriasis består af 4 trin. Disse er opdelt i forhold til psoriasis type samt sværhedsgrad.

Disse kan benyttes hver for sig, dog kan det i nogle tilfælde vise sig at en blanding af disse kan være nødvendig for bedre at kunne bekæmpe og hæmme udbruddene af psoriasis.

Som første trin i behandlingen af psoriasis bliver der altid brugt salver, cremer eller gel. Denne behandlingsform kaldes også lokalbehandling, da den kun påvirker netop det område på kroppen hvor der smøres. Der findes flere forskellige cremer, salver og geler som kan tages i brug.

Hormon cremer der kun må bruges i et tyndt lag på det berørte område. Hormonet der er tale om er binyrebarkhormon.
Bivirkninger: Brugen af hormon creme gennem længere tid kan have sine risici så som at huden bliver tyndere, de mindre hud kar kan bliver skøre og briste og derved kan komme småblødninger. Derudover kan der opstå strækmærker. Binyrebarkhormon som er effektiv har desværre en negativ effekt gennem længere brug ved at nedbryde bindevæv. Nogle kan have mindre allergiske reaktioner ved brug af denne form for creme.

Cremer med D vitamin, smøres på en til to gange om dagen. Denne form for creme findes også i en kombinationspræparat med binyrebarkhormon. Her bruger man den kun 1 gang dagligt.

Bivirkninger: Cremer med D vitamin kan give lokal irritation, og bør derfor ikke bruges i ansigtet. Man må desuden heller ikke bruge mere end 100g om ugen.

Tjæreprodukter kan fås som Creme, salve, shampoo og gel

Bivirkninger: Kan give misfarvninger af huden. Desuden bliver hudens lysfølsomhed øget og man skal derfor passe på for at være alt for længe i solen. En god ide er at bruge solfaktor for at minimere solens stråler.

Hvorfor denne behandlingsform?
Uanset sværhedsgraden af patientens psoriasis bliver man altid i første omgang tilbud lokalbehandling med cremer og salver. Denne form for behandling er den mildeste form for behandling og har færrest bivirkninger. Hvis denne form kan holde skak med psoriasis er det unødvendigt at kaste patienten i hårdere behandlinger kan der give svære bivirkninger.
Lokalbehandlingen bliver typisk vurderet efter tre måned brug, hvorved en videreforløb af behandlingen kommer på banen.

I denne behandling gøre man brug af UVB. Denne behandlingsform bliver brugt mod moderat og svær psoriasis. Er der ingen forbedring ved brug af UVB bliver man tilbudt PUVA behandling. Ved udbredt psoriasis og ved psoriasisgigt så bliver man tilbudt klimaterapi.

Lysbehandling med UVB (kortbølget ultraviolet lys)
Lysbehandling med UVB gives tre til fem gange om ugen. Som start på behandlingen må strålingen kun vare kort tid, gradvist kan strålingstiden sættes op. Der skal typisk 20-30 behandlinger til før man vurdere, om behandlingen fungerer.

Bivirkninger: Modtager man intensiv lysbehandling over længere tid, kan det resultere i, at huden bliver ældet. Derudover er der øget risiko for udvikling af hudkræft.

PUVA behandling
PUVA er en kombination af UVA (langbølget ultraviolet lys) og kemisk stof (Psporalen). Det kemiske stof er med til at gøre huden mere lysfølsom, hvorved huden tager bedre imod strålerne. Psporalen kan tages som tabletter. Der er også mulighed for at tage et karbad, hvor stoffet blandes med vandet.

Bivirkninger: Ved indtagelse af tabletterne kan der forekomme kvalme, hovedpine og svimmelhed. Dette kan man heldigvis undgås ved brug af karbad, hvorved stoffet blot binder sig til huden. Som regel gives der ikke mere end 200 PUVA lysbehandlinger på baggrund af øget kræftrisiko.

Lokalbehandling med UV stråler.

Klimaterapi
Klimaterapi er beregnet til patienter med udbredt psoriasis eller personer psoriasisgigt. En behandlingsform som ved hjælp af naturens mineraler og solens stråler kan forbedre psoriasis.

Bivirkninger: Klimabehandling som ved almindelig solbadning kan medføre hudkræft ved overdreven udsættelse for solen. Denne risiko stiger især hvis huden skoldes flere gange.

Systemiske lægemidler (tabletter) er det tredje trin i behandlingen. Denne behandlingsform påvirker hele kroppen, og det er derfor bedst at starte med lokal behandlingen i form af salver, cremer og gel.
Typisk går behandling ud på at dæmpe psoriasis patientens immunforsvar, derved bliver sygdommen i sig selv mindre aktivt. Ud over hæmmes dannelsen af nye hudceller. Indtagelsen af tabletterne kan forårsage kvalme, det er derfor muligt at få lægemidlet via en indsprøjtning.

Bivirkninger: Systemisk behandling kan forårsage kvalme, hovedpine samt andre række alvorlige bivirkninger hvis man bruger dem gennem længere tid. Her er der tale om at leveren samt nyrerne kan blive påvirket. Det er derfor pålagt at man jævnligt bliver kontrolleret i form af blodprøver for at se hvordan ens lever samt nyre har det. Er man som kvinde gravid eller har planer om dette, er de systemiske lægemidler ikke genet, da de kan give forsterskader, dette gælder helt op til 2 år efter behandlingen er afsluttet. Derudover er der øget risiko for udvikling af kræft.
Systemiske lægemidler bliver tilbudt patienter med moderat og svær psoriasis, dette sker typisk i kombination med lokalbehandling i trin 1 som er salver, geler, cremer og shampoo. Definitionen på moderat psoriasis er når 2-10% af kroppen er dækket af psoriasis. Svær psoriasis er når mere end 10% af kroppen er påvirket af sygdommen.

Sidste trin i behandlingen af psoriasis er de biologiske lægemidler. Her taler vi om indsprøjtninger af lægemidlet direkte i huden, blodåre eller muskelvæv.
Biologiske lægemidler er opbygget af proteiner som ligner dem, kroppen i forvejen producerer. Disse lignende proteiner påvirker de processerne, der får hudcellerne til at dele sig hurtigere end normalt, som faktisk er årsagen til udviklingen af psoriasis i første omgang. En stor fordel ved de biologiske lægemidler er, at kroppens resterende altså raske celler, kun bliver påvirket i et meget begrænset omfang. Dvs. de biologiske lægemidler går ind og hæmmer forskellige stoffer samt celler i kroppens immunsystem.
Det er typisk patienter med svær psoriasis der får tilbudt denne form for behandling. Her skal patienten først have prøvet lysbehandling og et eller flere systemiske lægemidler i en omfang af 12 – 24 uger uden resultat, før man gør brug af de biologiske lægemidler. Gravide og ammende må ikke behandles med form for behandling. Patienter der har eller har haft kræft, og dem som har sygdomme i immunforsvaret vil ikke få tilbudt biologiske lægemidler.

Bivirkninger: Bivirkninger ved de biologiske lægemidler kan variere meget fra person til person, dette afhænger også af type af lægemidlet. Bivirkningerne kan forårsage feber, kvalme, træthed, hovedpine, mundsår, kløe, udslet og hårtab. Da denne form for behandling virker immundæmpende, er der desuden øget risiko for tuberkulose.
Ser man på de positive sider af behandling, kan man afsløre at de biologiske lægemidler ikke påvirker de indre organer på samme måde som de systemiske lægemidler kan gøre, når man gøre brug af behandlingen over længere tid.

En god kombination i forhold til den behandling man modtager er at lave om på ens kost såkaldt: Psoriasis kost. Dette kan have en utrolig positiv effekt på psoriasis udbrud Se videoen om kost samt Omega 3 behandling.

Efter mange års undersøgelser og research, er årsagen til psoriasis endnu ikke kendt. Der er dog stærke indikationer på, at faktorer som rygning, alkohol samt bestemte fødevarer kan have en vis belastning på kroppen. Derved også have en negativ effekt på udbruddene af psoriasis. Præcis kosten i forbindelse med psoriasis har været under luppen i mange år, der er lavet mange forskellige undersøgelse dog uden en klar definition på at dette er synderen hvad angår lidelsen.

Hidtil har ingen forskningstyperne kunne konkludere, hvad der præcist i kosten der kan have en positiv effekt og forbedre symptomerne for alle med psoriasis. Der er dog helt klare elementer i kosten, som kan have en påvirkning på psoriasis patienter god som dårlig.
Hidtil har ingen forskningstyperne kunne konkludere, hvad der præcist i kosten der kan have en positiv effekt og forbedre symptomerne for alle med psoriasis. Der er dog helt klare elementer i kosten, som kan have en påvirkning på psoriasis patienter god som dårlig.

chloramphenicol laveste pris

Påvisning av virusantigen med PCR (polymerase chain reaction) mot HSV 1 og 2 gir rask og sikker diagnostikk. Dyrking i cellekultur gir også sikker diagnose. Serologisk diagnostikk er lite nyttig.

Symptomatisk. Topikal behandling med aciklovir 5 % eller penciklovir 1 % smurt på ved første tegn til utbrudd kan forkorte sykdomsvarigheten noe, men sjelden hindre utbrudd. Dibrompropamidin krem kan ev. smøres på for å hindre sekundærinfeksjon.
Prilokain (EMLA) og sinksalve kan ha lindrende effekt ved utbrudd med sterke smerter.

Systemisk langtidsbehandling med valaciklovir 250–500 mg × 2 eller aciklovir 400 mg × 2 begrenses til plagsomme, hyppig residiverende herpesutbrudd særlig genitalt (spesialistbehandling).

Ved alvorlig, kraftig førstegangsutbrudd, utbrudd hos immunsupprimerte, herpes i atopisk eksem (eczema herpeticum), infeksjoner mor/barn, nyfødte etc. er korttidsbehandling med valaciklovir i 1 uke aktuelt (spesialistoppgave).

Reaktivering av varicella zoster-virus.

Ensidige stikkende smerter med dermatomutbredelse, oftest etterfulgt av utslett i form av grupperte vesikler som omdannes til kruster. Utslettet kan enkelte ganger spre seg videre, spesielt ved nedsatt immunitet og allmenntilstand. Symptomene når maksimum i løpet av ca. 1 uke, senere gradvis tilbakegang. Diagnose sikres ved PCR av vesikkelinnhold.

Postherpetisk nevralgi defineres som smerte som varer lenger enn fire uker etter den akutte infeksjonen og kan vedvare i måneder og år. Typisk er intense dype og utstrålende smerter, unormalt smertefull reaksjon på berøring og forlenget reaksjon på hudstimuli.

Ved herpes zoster over flere dermatomer, uttalte smerter tidlig i forløpet, zoster i ansiktet og hos immunsupprimerte gis valaciklovir peroralt: 1,0 g × 3 i 7 dager. Behandlingen bør hos immunkompetente startes innen 72 timer etter utbrudd. Valaciklovir er en aciklovir-ester med bedre absorpsjon og biotilgjengelighet enn aciklovir.

Det eksisterer en godkjent vaksine mot vannkopper i Norge, Varilrix. En annen vaksine, Zostavax, kan gis som profylatisk behandling til personer over 50 år for forbygge herpes zoster, og har forbyggende effekt hos ca 50 %, med avtagende effekt med økt alder.

Vanlig hos barn og yngre voksne, særlig ved atopisk eksem.

Skyldes kontaktsmitte med et poxvirus som gir proliferasjon av epidermale celler med endret cytoplasma.

Enkeltstående, glatte, navleformete papler, 1–5 mm store, med sentral umbodannelse. Mange HIV‑positive pasienter får mollusker som kan være uvanlige både i utseende, størrelse og lokalisasjon.

Hos mindreårige barn kan man gjerne avstå fra behandling og avvente spontan tilbakegang av molluskene. Skraping med kyrette eller frysing med flytende nitrogen er som regel effektivt for å fjerne lesjoner, men kan være smertefullt. Residiv eller nye mollusker sees ofte til tross for behandling, helt til kroppen selv klarer å lage en immunreaksjon mot poxviruset. Hvis man velger å curretere mollusker hos barn, anbefales lokalbedøvelse med lidokain–prilokain krem 1–2 timer under okklusjon før behandling. Frysing med nitrogen gir ingen blødning og er en velegnet behandling av mollusker hos pasienter med HIV-smitte.

Barn med mollusker i områder med atopisk eksem får ofte problemer med kløe og sår. Dette behandles med lokalt glukokortikoid gruppe I–III i noen dager.

Molluskene forsvinner ofte spontant etter 6–12 måneder. Forut for spontan tilbakegang sees ofte en plutselig økt inflammasjon som ikke trenger behandling med antibakterielle midler. Ved redusert cellulær immunitet er langvarig forløp og residiv vanlig.

Symptomer: Tinea pedis (fotsopp): fissurer mellom tærne med lettgradig inflammasjon og kløe. Tinea manuum (håndsopp): ensidig erytem og hvitlig keratotisk aksentuering av hudfurer i håndflatene. Tinea capitis (sopp i hodebunnen): oftest hos barn, lett skjelldannelse, flekkvist håravfall, sparsom eller kraftig inflammasjon (to typer). Tinea unguium (neglsopp): gulaktig misfarget, fortykket og distalt porøs negl, onykolyse.

Diagnostikk: Påvisning av sopp ved dyrking, PCR eller mikroskopi.

Legemiddelbehandling: Overflatiske hudmykoser: lokalbehandling med imidazolderivater eller terbinafin i 2–3 uker. Dyp tinea og tinea capitis: terbinafin peroralt 250 mg × 1 i 4–6 uker i samråd med dermatolog. Ved tinea capitis også ukentlig vask med ketokonazol sjampo i opptil ett år etter avsluttet peroral behandling. Tinea unguium: terbinafin 250 mg daglig peroralt i 3 måneder (tånegler) eller 6 uker (fingernegler). Lokalbehandling med amorolfin neglelakk i 12 måneder dersom bare den distale tredjedelen av neglen er affisert.

Soppinfeksjoner i hud kan forårsakes av dermatofytter og gjærsopp. Dermatofyttinfeksjoner er trolig sjeldnere i Skandinavia enn ellers i verden. Overdiagnostisering og feilaktig bruk av antimykotika er sannsynligvis ganske vanlig.

Dermatofytter lever kun av nydannet keratin som finnes i epidermis, negler og hår. Tre hovedarter er vanlige patogene hos mennesker: Trichophyton, Microsporum og Epidermophyton. Artene har ulik evne til å invadere og til å fremkalle inflammasjon. Den vanligste dermatofytten i Norge, Trichophyton rubrum, kan ikke trenge inn i uskadet hud. Enkelte sjeldne, men mer aggressive sopparter (eks. Microsporum canis) kan infisere intakt hud. Etnisk afrikanske har en type hårstruktur som gjør dem mer disponerte for soppinfeksjoner i hår.

Utslettet skyldes inflammasjon og sprer seg utover fra et sentrum med rød, skjellende randsone der soppen er mest aktiv. Dette er de typiske manifestasjoner av tinea corporis (ringorm) og tinea cruris (skrittsopp). Når soppen vokser ned i epidermis som kler hårsekkene, kan det kliniske bildet bli kviselignende inflammasjon (dyp tinea). I slike situasjoner vil ikke alltid lokale antimykotika ha effekt pga. mangelfull penetrasjon.

Tinea pedis. Fissurer i huden mellom tærne med lettgradig inflammasjon og kløe. Starter ofte ensidig. Områder med skjelling og annulær keratolyse i huden på fotsåler. Tinea pedis skyldes oftest Trichophyton rubrum som lager lite inflammasjon. Tinea pedis er mindre vanlig hos barn og forveksles ofte med atopiske vinterføtter.

Tinea manuum. Ofte ensidig erytem og hvitlig keratotisk aksentuering av hudfurer i håndflatene (pudderflassing). Tinea manuum forveksles ofte med eksem og psoriasis.

Tinea capitis forekommer oftest hos barn, men hos etnisk afrikanske også hos voksne. Klinisk sees to varianter av tinea capitis. Den ene frembyr lett skjelldannelse, flekkvist håravfall, sparsom inflammasjon. Den andre har kraftig inflammasjon, i blant nesten som en abscess (kerion Celci).

Tinea unguium. Neglesopp på tærne er ofte kombinert med tinea pedis. Dermatofytter kan også angripe fingernegler. Neglen blir gulaktig misfarget, fortykket og porøs distalt. Løse keratinmasser ansamles under neglen som løftes opp (onykolyse). Etter hvert kan neglen bli deformert med musespist utseende.

Med unntak av interdigital tinea pedis bør diagnosen alltid verifiseres med påvisning av sopp ved dyrking, PCR eller mikroskopi. Dyrkingsprøve tas best ved å skrape fra kanten av utslett eller fra undersiden av neglen.

Overflatiske hudmykoser responderer på lokalbehandling med imidazolderivater (ketonazol, klotrimazol, ekonazol og mikonazol) eller terbinafin i 2–3 uker. Residiv og resmitte er vanlig ved tinea pedis. Dyp tinea og tinea capitis kan by på terapeutiske problemer. Behandling er terbinafin peroralt 250 mg × 1 i 4–6 uker i samråd med dermatolog. Ved tinea capitis anbefales parallell ukentlig vask av håret med ketokonazol sjampo i ett år etter avsluttet peroral behandling. Dette gjelder hele husstanden.

Ved tinea unguium vil terbinafin 250 mg daglig peroralt i 3 måneder for tånegler og 6 uker for fingernegler gi tilheling hos ca. 50–70 %. Tånegler som ikke vokser vil ikke ha effekt av peroral behandling. Lokalbehandling av onykomykoser har svært lav tilhelingsfrekvens, men vil kunne redusere smittsomhet. Amorolfin neglelakk 5 % 1–2 ganger i uken over 12 måneder kan forsøkes dersom bare den distale tredelen av neglen er affisert.
Likeledes behandling med ciklopiroks 0,8 % neglelakk 1 x daglig i 6–12 måneder ved neglesopp som affiserer mindre enn de distale 75 % av neglematriks på maksimalt 5 negler. Kombinasjonsbehandling med antimykotisk neglelakk og peroral behandling øker trolig tilhelingsprosenten noe.

Unngå unødig bruk av tette sko og støvler. Dette kan medføre mekaniske skader og maserert fuktig hud som gir inngangsporter for soppinfeksjon. Bruk av badesko/fottøy i offentlige dusjer, idretts- og svømmehaller er trolig effektiv profylakse. Ved uttalt fotsvette og fuktighet på føttene kan ullsokker forsøkes. Ved hyppige tilbakefall av tinea pedis/unguium vil man trolig ha nytte av en ukentlig smøring med antimykotisk krem på føtter for å hindre residiv.

Vanlig soppinfeksjon. Pityriasis versicolor debuterer gjerne om sommeren eller under opphold i subtropiske og tropiske områder. Årsaken er at økt svette- og talgsekresjon øker soppens evne til å invadere keratinet, og dessuten synes hypopigmenteringen mest tydelig i solbrun hud.

chloramphenicol ingen receptive meaning

Hvilke andre former for psoriasis behandlinger findes der?

Vi anbefaler at man prøver denne shampoo mod kløende hovedbund, der indeholder næringsrig Læsø salt samt specielle urter, det er en mild shampoo, som samtidigt er stærk nok til at mindske psoriasis til et acceptabelt niveau, og i mange tilfælde mindske psoriasis så meget at det ikke generer dig i hverdagen. Man kan med stor fordel anvende håndsæben til kløende hud, da den hjælper til at bekæmpe psoriasis på huden. Sidst men ikke mindst findes der en bodylotion der hedder creme mod kløe Læsø bodylotion med salt samt sheasmør, den hjælper godt som psoriasis behandling

Psoriasis Alternativ Behandling

Hvad er Psoriasis?

Psoriasis er en stofskiftesygdom der rammer over 2 % af befolkningen. Sygdommen viser sig i huden ved røde, skællende pletter, mest på albuer, knæ og i hårbunden. Psoriasis er også en autoimmun lidelse, idet celler fra immunsystemet invaderer huden.

Huden består af 2 lag celler. Det inderste lag (Derma) vokser udad for at danne den hårdere overhud ( Epiderma). Mens overhuden hos et sundt menneske fornys ca. én gang om må neden så udskiftes den med få dages mellemrum hos et menneske med psoriasis hvorved skællene dannes. Derved udvides hudens blodkar hvorved psoriasispletterne gerne er røde og irriterede.

Psoriasis Alternativ behandling

Der findes heldigvis effektive, sikre og valafprøvede og giftfrie, alternative kure mod Psoriasis. Der er ingen af de følgende planer A, B, C som nødvendigvis er bedre end de andre. Det gælder om at finde en kur som man har tiltro til at og som passser til ens temperement.

PLAN A: Edgar Cayses Psoriasis Kur

Det kan anbefales at købe bogen Healing Psoriasis – John O.A. Pagano. Man kan anskaffe sig bogen billigt på http://www.amazon.co.uk

Forfatteren til ovennævnte bog – Den amerikanske kiropraktor Dr John Pagano har haft stor succes med at behandle Psoriasis efter anvisninger fra det berømte amerikanske medie Edgar Cayce.

Ifølge Dr. John Pagano/Cayce skyldes psoriasis at tyndtarmen bliver abnorm tynd hvorved toksiner og syrer uhindret kan passere tarmvæggene og derved trænge ind i lymfen og derfra videre til blodet.

På et tidspunkt kan nyrer og lever ikke udrense giftstofferne effektivt mere så kroppen forsøger at udrense dem gennem huden via svedkirtlerne. Som følge heraf skades huden og psoriasis bryder ud.

Årsagen til denne udtynding af tyndtarmen kan bla. skyldes dårlig udskildelse af affaldsstoffer og uhensigtsmæssig diæt.

Cayce materialet nævner endvidere at Psoriasis kan skyldes ubalance i ryghvirvlerne og negative følelsesmæssige faktorer. Det vil i formentligt normalt være andre faktorer end de rent fysiske involveret i sygdommen. Man kan også have arvet en disponering for sygdommen.

I en behandling af psoriasis vil naturligt indgå følgende:

  • 1. At fjerne de giftstoffer som findes i kroppen
  • 2. At forhindre yderligere giftstoffers indtrængen
  • 3. At hele de beskadigede tarmvægge

I korte træk går Edgar Cayces Psoriasis kur ud på, at man drikker rigeligt med vand dagen igennem og spiser en overvejende basisk kost dvs. masser af frugt og grønsager. Desuden undgår man stærkt syredannende mad som hvidt mel og sukker mm.

Vigtige elementer i behandlinger er indvendig udrensning, lavement, diæter og urtete. Desuden er det godt at fokusere på ekstern hudbehandling da der er her problemet manifesterer sig.

Nærmere detaljer er beskrevet i bogen ” Psoriasis – den naturlige alternative behandling. ”
I behandlingen anbefales te af Farvetidsel samt Elme Bark pulver for at hele de porøse tarmvægge og rense nyrer og lever for giftstoffer.

PLAN B: Tag MMS Natriumklorit i 3 uger

MMS har vist sig at være meget effektiv mod psoriasis. Selv om det undertiden lykkes for nogle at få psoriasis under kontrol ved kun at bruge én af de 4 protokoller som anbefales så er det mest sikkert at bruge dem alle sammen.

MMS 1000 Protokol – Her bruger man en meget svag opløsning på 0,00004 % Natriumklorit som man indtager indvortes i 3 uger.

MMS Hudspraynings Protokol – Her sprayer man huden flere gange med on opløsning af MMS

MMS i en sæk – Gennem denne procedure sveder man mange giftstoffer ud fra huden.

Hvis psoriasis er forsvunden i løbet af de 3 uger så opbyg derefter et stærkere immunforsvar med nogle kosttilskud. Så er der mindre chanche for at psoriasis vender tilbage. MMS tilvejebringer nemlig ikke næringsstoffer til kroppen.

Hvis psoriasis er bedre efter 3 uger men ikke helt forsvunden så hold pause i 3 uger hvor du tager kosttilskud.Derefter kan du tage 3 uger mere med MMS.

Psoriasis og Kosttilskud

Ifølge Dr. Joel Wallach spiller glutenallergi og anden allergi meget ind i forekomsten af psoriasis idet der sker nogle forandringer i tarmene som bevirker at der er nogle næringsmidler som ikke bliver absorberet af tarmen.

Wallach anbefaler derfor at man bliver testet for fødevareallergi og dernæst enten undgår allergenerne eller følger en allergi rotationsplan mod fødevareallergi.

Super Enzymes Now 1 kapsel 3 gange dagligt til et hovedmåltid Enzymer Vegan Vegetarisk alternativ Kobber 2 mg 2 mg dagligt Zink (Picolinate) 15 mg 3 gange dagligt Selenium 200 mcg 500 – 1000 mikrogram dagligt E-Vitamin 400 I.U. Non GMO E Vitamin 800-1200 IU dagligt Lecithin Granulat Non GMO 2,5g 3 gange dagligt sammen med måltidet Essentielle fedtsyrer-O. 3-6-9 2 kapsler 3 gange dagligt til et hovedmåltid Folat (B9) 800 mikrogram 15-25 mg dagligt – få det testet hos lægen

NB Desuden anbefales A Vitamin helst som betacaroten (efter behov) . For en varig gennemgribende behandling kan man evt. kombinere med Edgar Cayces anvisninger efter plan A. anvisninger.

Suplerende Psoriasis Kosttilskud

generisk atarax side