ingen recept levaquin generic

levaquin levering

Har den grundholdning, at vi er her for at øve os - ikke kun på Psykoterapeutisk Institut, men i livet generelt.

Er uddannet og autoriseret psykolog fra Århus Universitet 1982 og Psykoterapeut MPF. Efteruddannelse i psyko- og familieterapi hos Natasha Mann, SE Practioner (Peter Levines traumeterapi) og har derudover kurser i familieterapi, samt deltaget i talrige kurser og forløb inden for gruppeudvikling, traumebehandling, krisehåndtering og selvudvikling. Har som psykolog haft et bredt arbejdsforløb, hvor jeg dels har haft privatpraksis og dels arbejdet som erhvervspsykolog. Er tilknyttet Psykologerne ved Aaen i Århus og København.

Udover privat praksis fungerer jeg også som supervisor og tilrettelægger af interne efteruddannelsesforløb. Har en del år dyrket vandring som træning i nærvær og målrettethed i Canada og Norge.

Kombinerer især vandring og supervision på et-dages vandringer i Danmark og 5-dages forløb i Norge. Har et godt kendskab til stort set alle samfundsgrupper og har stor interesse i at undersøge, hvordan den samfundsmæssige og kulturelle påvirkning præger identitetsdannelsen og dermed også den terapeutiske tænkning.

Har den grundholdning, at vi er her for at øve os - ikke kun på Psykoterapeutisk Institut, men i livet generelt.

Er uddannet og autoriseret psykolog fra Århus Universitet 1982 og Psykoterapeut MPF. Efteruddannelse i psyko- og familieterapi hos Natasha Mann, SE Practioner (Peter Levines traumeterapi) og har derudover kurser i familieterapi, samt deltaget i talrige kurser og forløb inden for gruppeudvikling, traumebehandling, krisehåndtering og selvudvikling. Har som psykolog haft et bredt arbejdsforløb, hvor jeg dels har haft privatpraksis og dels arbejdet som erhvervspsykolog. Er tilknyttet Psykologerne ved Aaen i Århus og København.

Udover privat praksis fungerer jeg også som supervisor og tilrettelægger af interne efteruddannelsesforløb. Har en del år dyrket vandring som træning i nærvær og målrettethed i Canada og Norge.

Kombinerer især vandring og supervision på et-dages vandringer i Danmark og 5-dages forløb i Norge. Har et godt kendskab til stort set alle samfundsgrupper og har stor interesse i at undersøge, hvordan den samfundsmæssige og kulturelle påvirkning præger identitetsdannelsen og dermed også den terapeutiske tænkning.

Har den grundholdning, at vi er her for at øve os - ikke kun på Psykoterapeutisk Institut, men i livet generelt.

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver, eksamineret gestaltterapeut (European Certificate of Gestalt Psychotherapy udstedt af den eurpæiske sammenslutning for gestalt therapy, EAGT), eksamineret parterapeut (1987), 1982-1999 årlig deltagelse i masterclass hos Walter Kempler og i løbende supervision ved Walter Kempler 1982-2000. Uddannelser i USA: Training Family Therapy Institute, Washington D.C. ved Cloé Madanes, Strategisk terapi, Oak View, USA ved Linda Macneal, M.A. Bodywork as a Bridge in Cross-Cultural Gestalt Therapy, 1994.

Claire Neger var underviser i gestaltterapi ved eget træningsinstitut i Tyskland fra 1982-2000 og arbejdede sideløbende som individuel-teamsupervisor i Tyskland. Hun har sideløbende haft gæstelæreropgaver for Gestaltinstitut i Prag (Gestalt terapi a psychsuntézu Prag), Belgien (Multi-di Mens), Tyskland (Gestaltinstitut Heel) og Holland (Communication and Consultancy). Har været teamsupervisor 2001-2006 ved Nordisk Gestalt Institut (NGI).

Fra 2001 tilknyttet ved Psykoterapeutisk Institut Århus, fra 2005 gæstelærer ved Institut for Almen Psykoterapi og Lederudvikling. Siden 2003 underviser DDIF i Hamborg ved Christine Ordnung. Claires undervisningsområder er; transformering af terapeutens belastede følelser i forhold til klienten; Hjerte til hjerte-dimensionen i terapeutisk arbejde; Hvorledes kan den studerende integrere værdifulde kundskaber i forhold til sig selv og i klientarbejdet; Direkte supervision og procesanalyse i grupper og terapeutisk lederskab. Claire Neger arbejder i dag som privatpraktiserende gestalt- og psykoterapeut i Århus med individuel terapi, parterapi og supervision samt afholdelse af workshops om væren og intuition. Har skrevet bogen ”Hør hvad der ikke bliver sagt” fra forlaget Klim.

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver, eksamineret gestaltterapeut (European Certificate of Gestalt Psychotherapy udstedt af den eurpæiske sammenslutning for gestalt therapy, EAGT), eksamineret parterapeut (1987), 1982-1999 årlig deltagelse i masterclass hos Walter Kempler og i løbende supervision ved Walter Kempler 1982-2000. Uddannelser i USA: Training Family Therapy Institute, Washington D.C. ved Cloé Madanes, Strategisk terapi, Oak View, USA ved Linda Macneal, M.A. Bodywork as a Bridge in Cross-Cultural Gestalt Therapy, 1994.

Claire Neger var underviser i gestaltterapi ved eget træningsinstitut i Tyskland fra 1982-2000 og arbejdede sideløbende som individuel-teamsupervisor i Tyskland. Hun har sideløbende haft gæstelæreropgaver for Gestaltinstitut i Prag (Gestalt terapi a psychsuntézu Prag), Belgien (Multi-di Mens), Tyskland (Gestaltinstitut Heel) og Holland (Communication and Consultancy). Har været teamsupervisor 2001-2006 ved Nordisk Gestalt Institut (NGI).

Fra 2001 tilknyttet ved Psykoterapeutisk Institut Århus, fra 2005 gæstelærer ved Institut for Almen Psykoterapi og Lederudvikling. Siden 2003 underviser DDIF i Hamborg ved Christine Ordnung. Claires undervisningsområder er; transformering af terapeutens belastede følelser i forhold til klienten; Hjerte til hjerte-dimensionen i terapeutisk arbejde; Hvorledes kan den studerende integrere værdifulde kundskaber i forhold til sig selv og i klientarbejdet; Direkte supervision og procesanalyse i grupper og terapeutisk lederskab. Claire Neger arbejder i dag som privatpraktiserende gestalt- og psykoterapeut i Århus med individuel terapi, parterapi og supervision samt afholdelse af workshops om væren og intuition. Har skrevet bogen ”Hør hvad der ikke bliver sagt” fra forlaget Klim.

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver, eksamineret gestaltterapeut (European Certificate of Gestalt Psychotherapy udstedt af den eurpæiske sammenslutning for gestalt therapy, EAGT), eksamineret parterapeut (1987), 1982-1999 årlig deltagelse i masterclass hos Walter Kempler og i løbende supervision ved Walter Kempler 1982-2000. Uddannelser i USA: Training Family Therapy Institute, Washington D.C. ved Cloé Madanes, Strategisk terapi, Oak View, USA ved Linda Macneal, M.A. Bodywork as a Bridge in Cross-Cultural Gestalt Therapy, 1994.

Claire Neger var underviser i gestaltterapi ved eget træningsinstitut i Tyskland fra 1982-2000 og arbejdede sideløbende som individuel-teamsupervisor i Tyskland. Hun har sideløbende haft gæstelæreropgaver for Gestaltinstitut i Prag (Gestalt terapi a psychsuntézu Prag), Belgien (Multi-di Mens), Tyskland (Gestaltinstitut Heel) og Holland (Communication and Consultancy). Har været teamsupervisor 2001-2006 ved Nordisk Gestalt Institut (NGI).

Fra 2001 tilknyttet ved Psykoterapeutisk Institut Århus, fra 2005 gæstelærer ved Institut for Almen Psykoterapi og Lederudvikling. Siden 2003 underviser DDIF i Hamborg ved Christine Ordnung. Claires undervisningsområder er; transformering af terapeutens belastede følelser i forhold til klienten; Hjerte til hjerte-dimensionen i terapeutisk arbejde; Hvorledes kan den studerende integrere værdifulde kundskaber i forhold til sig selv og i klientarbejdet; Direkte supervision og procesanalyse i grupper og terapeutisk lederskab. Claire Neger arbejder i dag som privatpraktiserende gestalt- og psykoterapeut i Århus med individuel terapi, parterapi og supervision samt afholdelse af workshops om væren og intuition. Har skrevet bogen ”Hør hvad der ikke bliver sagt” fra forlaget Klim.

Socialpædagog, familie- og psykoterapeut MPF


Erhvervserfaring
Underviser på DFTI familieterapeutuddannelse, Underviser på det oprindelige Kempler Institut, Medarbejder og leder behandlingsinstitutioner, Leder støttepædagoger og sprogpædagoger, Pædagogisk konsulent Behandlingsinstitutioner, Pædagogisk konsulent daginstitutioner, Kommunekonsulent børne- og familiesager, Uddannelseskonsulent i kommune, Leder i socialforvaltning, Kursusforløb med søskende og forældre til kronisk syge og handicappede børn, Terapi med enkeltpersoner, par og familier, Medforfatter til bogen ”Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt” om pædagogisk indsats vedr. tosprogede børn med traumer. Skrevet adskillige artikler om faglige temaer.

Socialpædagog, familie- og psykoterapeut MPF


Erhvervserfaring
Underviser på DFTI familieterapeutuddannelse, Underviser på det oprindelige Kempler Institut, Medarbejder og leder behandlingsinstitutioner, Leder støttepædagoger og sprogpædagoger, Pædagogisk konsulent Behandlingsinstitutioner, Pædagogisk konsulent daginstitutioner, Kommunekonsulent børne- og familiesager, Uddannelseskonsulent i kommune, Leder i socialforvaltning, Kursusforløb med søskende og forældre til kronisk syge og handicappede børn, Terapi med enkeltpersoner, par og familier, Medforfatter til bogen ”Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt” om pædagogisk indsats vedr. tosprogede børn med traumer. Skrevet adskillige artikler om faglige temaer.

Socialpædagog, familie- og psykoterapeut MPF


Erhvervserfaring
Underviser på DFTI familieterapeutuddannelse, Underviser på det oprindelige Kempler Institut, Medarbejder og leder behandlingsinstitutioner, Leder støttepædagoger og sprogpædagoger, Pædagogisk konsulent Behandlingsinstitutioner, Pædagogisk konsulent daginstitutioner, Kommunekonsulent børne- og familiesager, Uddannelseskonsulent i kommune, Leder i socialforvaltning, Kursusforløb med søskende og forældre til kronisk syge og handicappede børn, Terapi med enkeltpersoner, par og familier, Medforfatter til bogen ”Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt” om pædagogisk indsats vedr. tosprogede børn med traumer. Skrevet adskillige artikler om faglige temaer.

billig levaquin 500

I vårt land er tørr hud som sprekker, flasser og klør en av de vanligste hudlidelsene. Årsaken kan være ”feil” i huden med for få talgkjertler slik at huden ikke får nok smøring, eller svette som blir liggende i huden og forårsake kløe. I tillegg fungerer gjerne hudens eget forsvarsapparat mot mikroorganismer dårlig, slik at huden lettere utvikler infeksjoner. Betennelsesforandringene ødelegger huden ytterligere slik at den tørker ut med sår og sprekker, og i perioder utvikles lettere utslett og eksem (håndeksem, kontakteksem). De som har slik hud har ofte økt tendens til atopiske sykdommer, først og fremst atopisk eksem, men også astma og allergi. Lidelsen er delvis arvelig, og i noen tilfeller begynner den med forbigående matvareintoleranse som kan gi kolikk.

Atopisk eksem er et rødt, nuppete og kløende utslett, og det er flest barn som får det (ca. 15 %), men mange voksne er også plaget. Hos spedbarn viser eksemet seg oftest på kinnene, i hodebunnen, på bøyesiden av armer og ben samt på overkroppen. Småbarn får gjerne utslett på halsen, i knehasene, albuebøyen, på anklene og håndleddene. Voksne får oftest håndeksem; huden blir rød, klør, det kan komme små kløende nupper og væskende blemmer, senere også skorpedannelse, hudfortykninger og skjelling. Utslettet forverres ofte ved stress og kulde, men i mange tilfeller er det uavhengig av ytre faktorer.

Fordi eksem ofte begynner med matvareintoleranse i spedbarnsalderen, er det viktig at mødre ammer sine barn slik at de ikke utsettes for kumelk før immunforsvaret deres er modent ved 9 måneders-alder. Renslighet for å unngå hudinfeksjoner er viktig. Røyking i hjemmet, heldekkende matter, husdyr, ullplagg direkte på huden og bading i klorvann bør unngås. Oljebad er fint for tørr hud, badeoljer fås kjøpt på apotek. Bruk en god fuktighetskrem og gi den tid til å trekke godt inn i huden. I perioder med eksem er det nødvendig å bruke kortisonholdige hudkremer for å dempe den irriterte huden slik at den ikke blir oppklort og infisert med bakterier. Kortisonkremer finnes i fire styrkegrader der gruppe 1 (hydrokortison) er de svakeste og fås uten resept.

- I motsetning til hva vi lærte om bruken av slike kortisonmidler, vet vi nå at regelmessig bruk over lengre tid er uskadelig dersom hyppigheten og styrkegraden reduseres gradvis ved bedring, sier Ole Fyrand. – Han presiserer at det er viktig å ikke slutte behandlingen for tidlig. - Brukt på riktig måte virker kortisonmidler helt supert, be en god hudlege lage et skreddersydd opplegg, og følge opp, sier han.

Fet hud har også sine plager, og her er kviser og rosacea ikke uvanlig. Det siste forekommer som regel hos middelaldrende og eldre og er hudforandringer som minner litt om kviser; ansiktshuden blir rød med knuter og pustler. Er du plaget, så søk lege. Det finnes gode legemidler som hjelper.

For mye sol kan gi solforbrenning med rød og hoven hud og væskefylte blemmer. Langvarig soling har en opphopende virkning, og skader i huden kan utvikle seg etter mange år med økt rynketendens og forstadier til hudkreft. Vanlig hudkreft kommer av soling gjennom et langt liv. Symptomene er sår, som ikke gror - særlig i ansiktet,. Gjentatte solforbrenninger, særlig hos barn før de er 18 år gamle, øker risikoen for maligne melanomer (føflekkreft) senere i livet, den farligste formen for hudkreft. Her er symptomene en ny føflekk, eller en gammel som begynner å vokse. Ofte kan bare en hudprøve avgjøre om sår som ikke gror, eller om en føflekk, inneholder kreftceller. Solskader forebygges best ved at man soler seg med forsiktighet, bruker høy solfaktor og beskytter seg med hatt og klær. Er solforbrenningen et faktum, kan plagene lindres med saft fra Aloe Vera-planten eller med kortisonsalver. Bruk aldri parfyme når du soler deg, parfyme sammen med sol kan gi varige hudforandringer - f.eks. brune flekker. Noen legemidler kan gjøre huden mer lysømfintlig slik at man lettere får solskader. Som oftest forsvinner forandringene raskt, men er hud eller øyne svært skadet, kan de bli kroniske. Bruker du medisiner om sommeren, er det lurt å spørre legen som skriver dem ut eller på apoteket om de midlene du får kan ha slik bivirkning.

Vorter er små, godartede hudsvulster som skyldes smittsomme virus. De kan være skjemmende, men i de fleste tilfeller er de uskyldige og gjør ikke vondt, med mindre de sitter på steder utsatt for trykk. Barn har mer vorter enn voksne fordi de enda ikke har opparbeidet motstandskraft mot viruset.

Alminnelige vorter kommer vanligst på hendene.

Flate vorter er små, kommer gjerne i grupper, og er vanligst i ansiktet, på halsen, armene og beina – og gjerne langs kloremerker.

Fotvorter kommer under føttene og er de eneste som kan gjøre vondt fordi de er utsatt for trykk pga. skoene eller når vi går.

Kjønnsvorter ser ut som små blomkållignende utvekster og kan sitte på kjønnsleppene, penis eller i endetarmsåpningen. De smitter ved seksuell kontakt, og forekommer vanligst hos unge voksne. Det går som oftest 1 – 6 måneder fra man er smittet til vortene viser seg. Noen typer kjønnsvorter kan øke risikoen for kreft i livmorhalsen.

Når kroppen har bygget opp immunforsvaret mot vorteviruset, blir vorten ofte borte av seg selv. Det beste du kan gjøre er derfor å ”vente og se” i et halvt til ett år i første omgang. Plagsomme vorter, særlig fotvorter, kan du behandle med vortemiddel eller vorteplaster som du kjøper på apoteket. Bruk ikke kniv til å skjære bort en vorte! Det kan føre til blødning og stygge sår - og smitte med flere vorter som resultat.

Kjønnsvorter skal alltid behandles av lege, her skal man ikke ”vente og se” eller forsøke noe kjerringråd. Søk også lege hvis vortene blir plagsomme, gjør vondt eller hvis du får betennelse i dem.

De hyppigste soppinfeksjonene er fotsopp, ”ringorm” og neglesopp. Soppene finnes over alt rundt oss og kan smitte fra dyr, og mellom mennesker, enten ved direkte kontakt eller via badegulv og fuktige håndklær.

Fotsopp trives best der det er varmt og fuktig, og er vanligst mellom de tre ytterste tærne. Huden blir rød, flasser og klør og får sår og sprekker. Det beste er å unngå fotsopp ved å holde føttene rene og tørre. På apoteket finnes reseptfrie midler mot fotsopp.

”Ringorm” har ikke noe med ormer å gjøre, men er en soppinfeksjon som gir runde, røde flekker i huden, ofte med flassing. På apoteket får du kjøpt effektive soppmidler.

Neglesopp gir tykk og misfarget negl, tåneglene er mest utsatt. Neglesopp kan være vanskelig å få bukt med. Apoteket har legemidler som hjelper, men behandlingen er langvarig. I hardnakkede tilfeller kan legen skrive ut tabletter.

- Det er bra å vite hva som er i veien før man begynner å behandle selv, så søk lege for å få fastslått at det virkelig er en soppinfeksjon hvis du har mistanke om det, råder professor Fyrand.

Rød og kløende hodebunn skyldes oftest forstyrrelser i hudens talglag. Blir det riktig ille, kalles tilstanden seborroisk eksem med grålige fete og tykke flassområder i hodebunn, øyebryn og vipper, ved roten av nesevingene og på brystet. Dette behandles best med regelmessig hårvask med vanlig sjampo, evt. med tjæretilsetning. Ved seborroisk eksem er også det soppregulerende midlet Fungoral effektivt, også som shampo til hodebunnen. Dessuten kan en lege foreskrive et kortisonholdig hårvann.

Noen sykdommer finnes bare i hodebunnen, men oftest er de en del av hudsykdommer som finnes andre steder på kroppen også, som flass, seborréisk eksem, sopp eller psoriasis. Ofte har de kløe som fellessymptom, og hvis hodebunnen klores opp, blir huden irritert og mister sin naturlige beskyttelse mot sykdomsfremkallende bakterier. Dermed forverres plagene. God hygiene er derfor en viktig forholdsregel. Men har man plager, bør man i alle fall søke lege som kan gi de medisinene som behøves.

Psoriasis gir rød hud med sølvhvite, tørre og kløende flassområder i hodebunnen, særlig bak ørene. Utslettet finnes vanligvis også andre steder på kroppen. De som har psoriasis, har som regel vært hos lege og fått råd og medisiner.

Herpesutslett rundt munnen begynner med kløende, stikkende smerte i leppen. Etter hvert blir det små blemmer som brister og danner skorper. Sårene gror i løpet av ca. en uke. Er du mye plaget med munnsår, så snakk med legen din. Det finnes midler som hjelper.

Herpes på kjønnsorganene er et brennende, kløende utslett som etter hvert blir væskende blemmer og sår som så gror. Herpes smitter ved seksuell kontakt. Søk lege! Det finnes medisiner som demper smertene og gjør at utbruddene kommer sjeldnere.

Helvetesild er smertefullt utslett på ene siden av kroppen. Før det bryter ut, gjør det vondt og klør i et begrenset hudområde. Søk lege straks, det finnes medisiner som demper smertene og hindrer nye utbrudd, men de skal brukes på et tidlig stadium av sykdommen før å virke best mulig.

  • Søk lege hvis du har et hudproblem.
  • Søk lege hvis du bruker legemidler og får hudplager når du ferdes i solen. En del legemidler kan skiftes ut med andre midler som ikke gir hudproblemer i solen.
  • Søk lege snarest hvis du har mistanke om hudkreft (sår som ikke vil gro, føflekker som forandrer seg), herpes på kjønnsorganene eller helvetesild.

Bindhinnekatarr, som i vanligt tal kallas för ögoninflammation, är en av de allra vanligaste ögonsjukdomarna och den dominerande orsaken till varför ögonen blir röda.

Bindhinnan är den slemhinna som täcker den vita delen av ögat och insidorna av ögonlocken. Den hjälper till att hålla ögonlocket och ögat fuktigt samt underlättar ögonlockens rörelser. När hinnan blir irriterad blir den röd och svullen. Det kan vara besvärande men bindhinnekatarr är godartat och skadar inte ögat eller synen.

I många fall går besvären över utan att någon behandling krävs, för allergi och torra ögon finns receptfri behandling.

Det finns många orsaker till bindhinnekatarr. De vanligaste är infektion och allergi. För lite tårar, så kallade torra ögon, och ögonlocksinflammation kan också orsaka bindhinnekatarrbesvär. Båda ögonen är i stort sett alltid drabbade även om ett öga kan besvära mer.

Beroende på vilken form av bindhinnekatarr du drabbats av ser symptomen lite olika ut:

Ögonen blir röda, rinniga och kladdiga och vid blinkning känns det som grus i ögonlocken. Synen är inte påverkad. Oftast finns det en koppling till pågående eller just genomgången förkylning. Om infektionen är orsakad av virus rinner det ofta mycket tårar från ögat medan det är vanligare med kladdigt var vid infektion orsakad av bakterier.

Ögonen blir röda och det mest dominerande symptomet är klåda. Ibland kan bindhinnan svälla upp kraftigt men synen blir inte påverkad. Ofta förekommer så kallad hösnuva tillsammans med ögonbesvären.

För lite tårar, s.k. torra ögon, kan ge bindhinnekatarrbesvär. Ögonen känns irriterade och är lätt rodnade. Särskilt svåra varianter kan drabba personer som lider av reumatism.

Vid inflammation i ögonlockskanterna blir bindhinnan ofta irriterad. Ögonlockskanterna blir röda och det känns ofta grusigt i ögonen. Detta är mer vanligt hos äldre och hos personer med vissa eksemsjukdomar.

Vid ensidiga besvär är bindhinnekatarr sällan orsaken. Vid ensidiga och långdragna besvär finns det skäl till läkarkontakt.

levaquin dosering paracetamol

Psykoterapeutti on mielenterveyden ja käyttäytymisen häiriöiden sekä elämän kriisitilanteiden vuorovaikutukselliseen hoitoon erikoistunut terveydenhuollon ammattihenkilö. Psykoterapeutin ammattinimikkeen käyttöoikeuden myöntää Sosiaali- ja terveysalan valvontavirasto. Vain psykoterapeutti voi tarjota Kelan tukemaa kuntoutuspsykoterapiaa. Psykoterapeutti ei voi tehdä lääketieteellisiä diagnooseja tai määrätä lääkkeitä.

Suomalaisen lääkäriseuran ja Suomen akatemian konsensuslausuman mukaan psykoterapialla hoidettujen potilaiden tilanne hoidon jälkeen on parempi kuin 80 %:lla hoidotta jääneistä.

Tavallisimpia syitä psykoterapiaan hakeutumiseen ovat esimerkiksi ahdistus, masennus, pelot sekä ongelmat ihmissuhteissa, työssä tai opiskelussa.

Psykoterapialla pyritään mm. tukemaan ihmisen itseymmärrystä, antamaan keinoja käsitellä vaikeita tunteita, ajatuksia ja ihmissuhdeongelmia, antamaan ongelmanratkaisutaitoja sekä auttamaan elämän kriisivaiheiden yli.

Psykoterapiaa annetaan kaikenikäisille asiakkaille sekä myös pareille, perheille ja ryhmille.

Psykoterapian kesto vaihtelee muutamasta käyntikerrasta kolmeen vuoteen. Kelan tukemaa kuntoutuspsykoterapia voi saada enintään 80 kertaa vuoden ja 200 kertaa kolmen vuoden aikana. Suomalaisen lääkäriseuran ja Suomen akatemian konsensuslausuman mukaan noin puolet psyykkisistä häiriöistä kärsivistä potilaista toipuu ja vielä useampi hyötyy lyhytkestoisistakin psykoterapioista. Pitkäkestoisempi terapia vähentä ongelmien uusiutumisen riskiä.

Psykoterapeutin kanssa käytävät keskustelut ovat potilaan asemasta ja oikeuksista annetun lain (785/1992) 13 §:n mukaan salassa pidettäviä ja vaitiolovelvollisuuden alaisia.

Psykoterapia maksaa terapeutin kokemuksesta ja koulutuksesta riippuen 75 eurosta 100 euroon per 45 minuutin käynti. Voit vertailla terapeuttikohtaisia hintojamme ajanvarauksen yhteydessä. hintoihin ei lisätä laskutus- tai toimistomaksulisiä.

Kela myöntää psykoterapiaan tukea henkilöille, joiden työkyky tai opiskelu on sairauden vuoksi uhattuna ja jonka työelämässä tai opiskelussa jaksamista tai työhön paluuta voidaan tukea terapian avulla. Tuen hakemiseen tarvitaan psykiatrin kuntoutustarvearviolausunto. Tukea voi saada myös matkakustannuksiin sekä kuntoutuksen aikaisen toimeentulon turvaamiseen. Lue lisää Kela-tuen hakemisen sivuiltamme.

Kelan hyväksymiä psykoterapian koulutussuuntauksia ovat psykoanalyyttinen, gestalt, integroiva, kognitiivis-analyyttinen, kognitiivinen, kriisi- ja traumaterapia, musiikkiterapia, paripsykoterapia, perheterapia, psykodynaminen ja ratkaisukeskeinen psykoterapia.

Tutkimusten mukaan psykoterapeutin koulutussuuntauksella ei ole merkittävää vaikutusta hoidon vaikuttavuuteen. Hoidon vaikuttavuuden kannalta merkittävin tekijä on psykoterapeutin ja potilaan välisen vuorovaikutussuhteen toimivuus. Koulutamme psykoterapeuttejamme integroimaan eri koulutussuuntausten hoitomenetelmiä.

Psykiatrit ovat psykiatriaan erikoituneita lääkäreitä, joista moni suorittaa myös psykoterapeutin koulutuksen. Psykiatri laatii henkilökohtaisen hoitosuunnitelman, määrittelee psykoterapian tarpeesi sekä laatii Kelan-tuen hakemista varten tarvittavat lausunnot. Psykiatri seuraa yhdessä psykoterapeuttisi kanssa terapiasi edistymistä ja vastaa myös mahdollisesta lääkityksestäsi. Lue lisää psykiatrian sivuiltamme.

Psykoterapeuteista moni on pohjakoulutukseltaan psykologi, tai lukenut laajan psykologian sivuaineena. Psykologi ei voi ilman 3-5 vuoden psykoterapeutin jatkokoulutusta käyttää suojattua psykoterapeutin ammattinimikettä, tai tarjota Kelan tukemaa kuntoutuspsykoterapiaa.

Fra Østlandets Blad:
av Kari Kløvstad.


Sitter vi fast i tidsklemma, og klager over stress og dårlig tid, kan vi takke oss selv. Det finnes alltid en vei ut, mener Ranveig Reinås. Hun lærer folk å se lyst på livet.

Nytt år og nye muligheter. Dette er tiden for å gjøre opp status, og stake ut kursen videre. Men når hverdagskjøret har satt igang for fullt igjen, er det ikke så enkelt å styre i en ny retning. Tidsklemma fester grepet. Stressnivået stiger og det er vanskelig nok å henge med på alt som skjer.
Da er ikke beste løsningen å dytte enda mer inn på det overfylte programmet.

Ranveig Reinås fra Langhus har møtt mange som er på leting etter en bedre livskvalitet. Hun er adjunkt, med psykologi som ett av fagene. Har lang erfaring som førskolelærer, og har i voksen alder videreutdannet seg i spesialpedagogikk, ledelse, gestaltterapi, tradisjonell kinesisk medisin, akupunktur og akupressur. Kunnskapen bruker hun nå som psykoterapaut og til å holde kurs i bred målestokk. Aktuelle tema er «Motivasjon og glede», «Krise og utvikling», «Forebygge utbrenthet», «Stressmestring» og «En bedre hverdag». I tillegg holder hun jevnlig latterkurs. Hun er mor til tre barn i 20-årene og har to barnebarn.

Tre ord går ofte igjen når folk sliter for å få en bedre hverdag. Hjelpeløs, maktesløs eller meningsløse. I en del tilfeller kommer også likegyldigheten snikende. Mange lurer på hvordan de skal komme ut av situasjonen, og Ranveig har et enkelt spørsmål hun stiller til alle:
- Hva er viktig for deg her i livet?
Lyder svaret «ingen ting» eller «vet ikke», er det bare å begynne og lete.
- Det viktigste er å finne igjen spiren til glede. Den som var der så sterk og frodig i barndommen.
Ingen kan leve i en evig lykkerus, så kurslederen har tro på de små øyeblikkene av gledene. Koste du deg tidligere med å gå på ski, høre på musikk, plukke blomster, snekre eller synge, er det stor sannsynlighet for at du også vil like dette nå. For å finne det ut, må du prøve.
Selvrealisering i stor stil, slik vi har hatt de siste årene, er terapeuten mer skeptisk til. De fleste sliter med å finne plass til enda mer på programmet. Men gjelder det aktiviteter du virkelig har lyst til, så forsøk. Trives du, er det greit. Kjennes det ikke godt, så la være.

Tid og penger er to sentrale begrep vi ikke kommer utenom. Vi trenger en jobb for å betale husleie og andre utgifter. Barn og voksne er med på fritidsaktiviteter, og det blir ikke mye tid igjen til en time med myk musikk på øret.
Ranveig Reinås vil ikke høre på slike argument for hvorfor vi ikke kan få en bedre hverdag. Hun har vært gjennom endringene fra stor villa og fin bil, til et mer nøkternt levesett, og ser mange muligheter.
- Sitter du fast i tidsklemma, er det et valg du gjør. Mange styres av et statussamfunn der reklamen, og krav utenfor oss, forteller hva vi må ha for å være lykkelige. Må du ha så fin bolig? Så dyr bil? Ta så mange sydenturer? Gi barna så mange merkeklær? Spise så dyr mat hver dag?
Spørsmålene renner ut av Ranveig, før hun kommer med et eksempel:

Jessica var en nyutdannet førskolelærer Ranveig traff da hun arbeidet med personalutvikling i en barnehagen. Hennes høyeste ønske var å reise verden rundt, men hun hadde dårlig lønn og så på en slik tur som helt håpløs. Ranveig fikk henne til å stoppe opp, se på mulighetene for å bo og leve nøkternt og heller ta vare på de små øyeblikkene. Resultatet ble at Jessica også byttet ut kjæresten, fant seg en som tenkte mer likt som henne og etter hvert hadde nok penger til å legge ut på drømmeturen.

Tidsbruken kan vi vurdere på samme måte som pengebruken. Må vi se på nyhetene i fjernsynet hver kveld? Er det nødvendig å støvsuge to ganger i uken? Og hva skjer om vi setter oss på gulvet og leker med ungene i stedet for å rydde?
Lek og latter er mangelvare hos mange voksne. Men menn er flinkere enn kvinner til å være med på aktiviteter de liker. Kvinner er ofte mer preget av hva de bør gjøre, og er også reddere for å dumme seg ut.
- Vi må slippe oss litt mer løs og tørre litt mer, mener Ranveig, som både har latterkurs og lekestue for voksne.
- Kast alle MÅ´ene og BØR´ene, og sørg for å få større frihet til å drive med aktiviteter som er riktige for deg. Ikke la deg styre av andre.
- Dette er kanskje ikke så enkelt hvis du sliter på jobben?
- Er du i ferd med å kjøre deg fast i en arbeidssituasjon, og gruer deg for å gå på jobb, så ta det opp med sjefen sin. Fortelle hva som plager deg, kom med forslag til endringer og se hva dere kan gjøre i fellesskap. Etters står du i stor fare for å bli utbrent.
Her i Vesten fyller vi stadig på med kurs og kunnskap for å henge med. Men det er ingen automatikk i at vi blir gladere dess flere kurs vi går på.
I Østen forsøker de å oppnå den gode tomheten, slik at det skal være åpent for noe nytt. Dette er også med på å gi rom for ro og harmoni.

Nyttige klisjeer kaller Ranveig de tre neste ordene. Hun ønsker en ny renessanse for tro, håp og kjærlighet.
Troen trenger ikke være religiøs. Den skal hjelpe oss til å se muligheter og gi oss troen på at vi kan realisere dem.
Håpet må være der for at vi skal få det til. Det samme må viljen til endring.
Kjærligheten er god å ha både innad og utad. - Du må være glad i den du er for å få det bedre med deg selv, sier terapeuten.
Når det gjelder konflikter på hjemmebanen, mener Ranveig det er viktig å være klar over at et par også er to selvstendige individer. Vær derfor tydelig og snakk sammen om hva den enkelte ønsker, for så å komme frem til en løsning begge kan leve med.
- Men det er også viktig å ha sitt eget. Liker den ene rock og den andre klassisk, så gå på hver deres konsert.
- Hva er ditt nyttårsforsett?
- Å samle barn og barnebarn til middag minst en gang i uken. Det betyr mye å ha det hyggelig sammen med familien.

Psykolog og Psykoterapeut MPF. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykoterapeutforening. Uddannet ved Aalborg Universitet (Cand.psych.), Aarhus Handelshøjskole (HD) og Psykoterapeutisk Institut Århus (Psykoterapeut MPF).

Har være tilknyttet psykoterapeutisk institut siden 2001 og fungeret som uddannelsesleder siden 2006. Medunderviser på udvalgte temaer, herunder udviklings- og personlighedspsykologi, etiske retningslinier og videnskabsteori.

Blandt mine særlige interesseområder er en nysgerrighed på, h vad vi kan forstå som det terapeutisk virksomme? Hvor langt vi kan forstå psykoterapi som funktion af terapeutens personlige egenskaber?

Hvilken betydning har terapeutens egen historie, objektrelationer, tilknytningsstil og mentaliseringsevne for den terapeutisk holdning, modoverføringsreaktioner og forståelse, som vi uundgåeligt møder klienterne med - herunder evnen til at reparere misforståelser og nedbrud i relationen?

Hvordan udvikles fagpersonlige terapeutrelevante egenskaber? Hvad betyder terapeutens personlige egenskaber for måden, som terapeuten omsætter sin akademiske viden på - herunder valg af terapeutisk retning og metode?

Spørgsmål der forbinder sig til bla. kvaliteten af tidlig omsorg og måden vores hukommelsessystemer i højre hemisfære (ubevidst, emotionel og procedural hukommelse) og venstre hemisfære (bevidst, leksikal, semantisk og episodisk hukommelse) fungerer på.

I forlængelse af ovenstående er jeg selvfølgelig optaget af, hvad ovenstående betyder for måden vi uddanner psykoterapeuter på - både akademisk og praktisk - og måden vi tilrettelægger vores 4-årige uddannelse på psykoterapeutisk Institut • Århus • Kbh i en cirkulær vekslen mellem teori og praksis.

Psykolog og Psykoterapeut MPF. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykoterapeutforening. Uddannet ved Aalborg Universitet (Cand.psych.), Aarhus Handelshøjskole (HD) og Psykoterapeutisk Institut Århus (Psykoterapeut MPF).

Har være tilknyttet psykoterapeutisk institut siden 2001 og fungeret som uddannelsesleder siden 2006. Medunderviser på udvalgte temaer, herunder udviklings- og personlighedspsykologi, etiske retningslinier og videnskabsteori.

Blandt mine særlige interesseområder er en nysgerrighed på, h vad vi kan forstå som det terapeutisk virksomme? Hvor langt vi kan forstå psykoterapi som funktion af terapeutens personlige egenskaber?

Hvilken betydning har terapeutens egen historie, objektrelationer, tilknytningsstil og mentaliseringsevne for den terapeutisk holdning, modoverføringsreaktioner og forståelse, som vi uundgåeligt møder klienterne med - herunder evnen til at reparere misforståelser og nedbrud i relationen?

koeb generisk desyrel side