hvor kan jeg kobe famvir generic

famvir dosering van

I hennes kanskje mest komplekse roman, Lol Valérie Stein (Le Ravissement de Lol V. Stein), møter vi Lol som uforberedt blir vitne til at hennes forlovede under et ball fortapes i en annen kvinne og brått forsvinner ut av hennes liv. Lol reagerer ikke med den sorg og smerte som forventes i en slik situasjon, men faller ut i en tilstand av emosjonell dødhet/fjernhet, en tilstand som av omgivelsene oppfattes som galskap. I boken følger vi Lol når hun ti år senere opplever en ny lidenskap som vekker til liv både den traumatiske hendelsen på ballet og Lols tapte subjektivitet.

Jeg vil med utgangspunkt i romanen drøfte psykisk smerte som en tilstand på grensen mellom det kroppslige og det mentale, som en «siste» affekt på randen av hva som er symboliserbart. Forholdet mellom smerte og subjektivitet og den andres betydning ved transformasjon av smerte vil også bli berørt.

Foredraget vil bli holdt på engelsk.

Tirsdag 18.1.11: Eivind Thuve: «Fra tretthet til forståelse – om ubevisst kommunikasjon»

Tirsdag 15.02.11: Björn Salomonsson: SPÄDBARNSPROBLEM. Att prata med mammor och spädbarn.

Intresset ökar för barnets allra tidigaste förhållanden med sina föräldrar. Olika terapimetoder finns för dem som kämpar i uppförsbacke med sin skrikiga baby – eller med sig själv i mammarollen. Jag berättar om en sådan metod, psykoanalytisk behandling av mor och spädbarn, samt om hur jag kvantitativt utvärderat dess resultat i ett forskningsprojekt. Föredraget bygger på min avhandling vars summary kan laddas ner på http://diss.kib.ki.se/2010/978-91-7409-830-3/ Jag medför även några tryckta exemplar av avhandlingen som kan köpas.

Björn Salomonsson er privatpraktiserende psykoanalytiker som arbeider med voksne og barn. Hans forskning ved Karolinska Institutet undersøker resultater av psykoanalytisk mor-barn-behandling. BS har publisert artikler om containment i barneanalyser, psykoanalyse for barn med ADHD, mor-spedbarns-psykoanalyse, og den estetiske erfaringen. Sammen med Johan Norman har han publisert om kasuspresentasjonen ‘weaving thoughts’ metoden. 2001 – 2006 var han leder for The Child Forum of the European Psychoanalytic Federation.

Tirsdag 08.03.11: Forskningsmøte: Per Høglend holder foredraget: Objektrelasjoner, overføringsarbeid, allianse og motoverføring: Uavhengige faktorer, eller faktorer i komplekst samspill?

Fredag 18 og 19.03.11: Gregorio Kohon holder foredrag fredag kveld: «Kafka at the Borders – The Aesthetics of Borderline Phenomena».

Lørdag vil han lede veilednings grupper og tilby individuell veiledning.

Gregorio Kohon er forfatter, poet og læreanalytiker i den britiske foreningen. Han er opprinnelig fra Argentina, flyttet til England på 70-tallet, og arbeidet bl.a innen den anti-psykiatriske bevegelsen sammen med R.D. Laing og kolleger. Utdannet psykoanalytiker i 1979 og jobber med privat praksis i London. Tilhører faglig «the middle group». Utfyllende informasjon kommer senere.

OBS – ny møtedato:
Tirsdag 05.04.11: Einar Jacob Gudjonsson holder sitt godkjenningsforedrag.

Tirsdag 03.05.11: Judy Gammelgaard holder foredraget: Infantil seksualitet.
Med udgangspunkt i en kvindelig homoseksual analysand vil jeg præsentere og diskutere den antagelse, at infantil seksualitet bør forstås som en ubevidst struktur, hvad enten der er tale om seksualitet hos barnet eller den voksne. Efter en kort historisk gennemgang af begrebet infantil seksualitet fra Freud til tilknytningsteorierne vil jeg med brug af især Laplanche og Botella & Botella argumentere for at forstå infantil seksualitet, som den uoversættelige rest der står tilbage i det ubevidste, når barnet forsøger at oversætte de gådefulde meddelelser, det modtager fra forældrene.

Judy Gammelgård er lektor, dr. phil. og formann for Center for Psykoanalyse. Institutt for Psykologi. Københavns Universitet. Gammelgård er læreanalytiker i Dansk Psykoanalytisk Selskab.
Siste publikasjoner:
Gammelgaard & Zeuthen (2010): Infantile sexuality, the concept, its history and place in contemporary psychoanalysis. The Scandinavian Psychoanalytic Review.
Gammelgaard (in press) Love, drive and desire in Freud, Lacan and Proust. International Journal of Psychoanalysis. Gammelgaard, J. (2010) Betweenity. A discussion of the concept of borderline. The new Library of Psychoanalysis.

NB: Tirsdag 24.05.11: Fagmøte med Elsa Neegaard utsettes til en senere dato.

07.06.11: Sommermøte:Eivind Tjønneland holder foredraget: «Psykoanalyse av skjønnlitteratur – med vekt på narsissisme og metafordannelse».

Fordraget drøfter fordeler og begrensninger ved å psykoanalysere skjønnlitteratur. Fokus vil ligge på begrepene metafor og narsissisme med eksempler fra blant andre Ibsen, Solstad og Knausgård. Analytikeren kan også forholde seg selvspeilende eller kreativt til de litterære tekstene – og dermed blir perspektivet fordoblet. Hos Freud selv finner vi begge tendenser: Ofte leser han skjønnlitteratur for å bekrefte egne teorier, men på den annen side var han ikke redd for å bruke analogier og billedspråk som analytisk verktøy.

Eivind Tjønneland er professor i nordisk litteraturvitenskap ved UiB. Han har publisert bøker om blant annet Kierkegaard, Ibsen og Holberg. Siste bok: Knausgård-koden (2010). Tjønneland har også oversatt Freuds «Bruddstykke av en hysterianalyse» og skrevet ettterord til den norske utgaven.

Program for høsten 2010

Mandag 30. august: Glen Gabbard, se forsiden for informasjon.

Tirsdag 14. september: Iris Winde legger frem sitt godkjenningsarbeid: Et liv som zombi.

Tirsdag 21. september: Lars Christian Opdal: «Objektet og den andre»: Noen refleksjoner over mangetydige begreper.
Dannelsen av indre objekter har mange kilder: Erfaringer i møtet med den andre utgjør en vesentlig del. Andre kilder kan være driftsimpulser og somatiske og konstitusjonelle forhold, som også kan gi grunnlag for ubevisste fantasier og antagelser.
Opplevelsen av møtet med den andre i den analytiske situasjon vil også ha et slikt sammensatt grunnlag. Både aktuelle og fortidige forhold, både bevisste og ubevisste faktorer, spiller inn, og dermed kan opplevelsen av situasjonen her og nå bli både kompleks og mangfoldig. Møtet mellom analytiker og analysand legger ikke bare til rette for aktualisering av indre objekter som gjenspeiler tidligere vesentlige erfaringer i forhold til andre. Den analytiske situasjon kjennetegnes også ved det ukjente, ved det som går ut over den aktuelle situasjon. Stilt overfor denne erkjennelsen prøver analytiker å holde muligheten åpen for en ennå ukjent flertydighet.
Åpenheten for det ukjente, for det vi ennå ikke forstår, er en grunnleggende analytisk holdning. Gjennom refleksjoner over en klinisk vignett søker foredraget både å belyse grunnlaget for en åpen holdning, og å peke på noen konsekvenser for analytisk arbeid.

Foredraget holdes på engelsk.

OBS Torsdag 28. oktobober: Jurgen Reeder holder foredrag fra sin bok: «Det tystade samtalet. – Om staten, psykiatrin och försöken att undanröja det psykoanalytiska inflytandet.»

Tirsdag 2. november: Fagmøte: Bjørn Killingmo og Sverre Varvin: Nybegynnerterapeuten.

Tirsdag 7. desember: Julemøte; Jan Olav Gatland om Ola Raknes, presentasjon kommer snart.

Program for våren 2010

19. januar: Høringsmøte om den nye studieplanen.

16. februar: Fagmøte: Anne Kristin Rustad:»Traumatisk repetisjon – mellom historisk sannhet og psykisk realitet – illustrert ved en barneanalyse».

9/3 Fagmøte: Ekaterina Loskutova, Stavropol, Russland, holder foredraget:

famvir til salg herning

VISSA ORIGINAL ARTIKLAR PUBLICERADE I INTERNATIONELLA TIDSKRIFTER

Emdad, R., Alipour, A., Hagberg, J., Jensen, I. B. (2013). Comment on “Can observations of workplace bullying really make you depressed? A response to Emdad et al. 2013” by Nielsen and Einarsen. International Archives of Occupational and Environmental Health

Emdad, R., Alipour, A., Hagberg, J., Jensen, I. B. (2012). The impact of bystanding to workplace bullying on symptoms of depression among women and men in industry in Sweden: an empirical and theoretical longitudinal study. Int Arch Occup Environ Health, Published online

Emdad, R., Bonekamp, D., Söndergaard, HP., Björklund, T., Agartz, I., Ingvar, M., Theorell, T. (2006). Morphometric and Psychometric Comparisons between non-Substance-Abusing Patients with Posttraumatic Stress Disorder and Normal Controls. Psychotherapy and Psychosomatics, 75(2):122-132.

Emdad, R., Söndergaard, HP., Theorell, T. (2005). Impairments in short term memory, and figure logic in PTSD patients compared to healthy controls with the same ethnic background, Stress and Health 21: 33-44.

Emdad, R., Söndergaard, HP. (2005). Impaired Memory and General Intelligence Related to Severity and Duration of Patients’ Disease in Type A Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), Behavioral Medicine, 31 (2): 73-84.

Emdad, R., Söndergaard, HP., Theorell, T. (2005). Learning Problems Impaired Short Term Memory, and General Intelligence in Relation to Severity and Duration of Disease in Posttraumatic Stress Disorder Patients. Stress, Trauma, and Crisis: An International Journal, 8: 25-43.

Emdad, R., Söndergaard, HP., Agartz, I., Theorell, T. (2004). Cardiovascular Reactivity in Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD) Patients Undergoing Magnetic Resonance Imaging (MRI), Stress, Trauma, and Crisis: An International Journal, 7: 243-255.

Emdad, R., Söndergaard, HP. (2005). Visuoconstructional ability in PTSD patients compared to a control group with the same ethnic background Stress and Health, 22: 35- 43.

Emdad, R., Söndergaard, HP. (2006). General intelligence and Short-term Memory Impairments in Post-Traumatic Stress Disorder Patients. Journal of Mental Health, April; 15(2): 1-13.

Emdad R., Belkic K., Theorell T., Cizinsky S., Savic C., Olsson K. (1998). Psychophysiologic sensitization to headlight glare among professional drivers with and without cardiovascular disease. Journal of Occupational Health Psychology. 3: 147-160.

Emdad R., Belkic K., Theorell T., Cizinsky S. (1998). What prevents professional drivers from following physicians’ cardiologic advice? Psychotherapy and Psychosomatics. 67: 226-240.

Emdad R. (1998). Electrocortical signs of arousal in response to darkness and the assessment of Type A behavior in professional drivers with and without cardiovascular disease. Integrative Physiological and Behavioral Science. 33:9-30.

Emdad R., Belkic K., Theorell T., Cizinsky S., Savic C., Olsson K. (1997). Work environment, neurophysiologic and psychophysiologic models among professional drivers with and without cardiovascular disease: Seeking an integrative neurocardiologic approach. Stress Medicine. 13: 7-21.

Emdad R., Belkic K., Theorell T., Savic C. (1997). Cardiovascular Dysfunction Related to Threat, Avoidance, and vigilant work: Application of Event-related potentials and Critique. Integrative Physiological and Behavioral Science. 32: 202-219.

Emdad R., Belkic K., Theorell T., Wennberg A., Hagman M., Johansson L., Savic, C., Cizinsky, S. (1996). Electrocortical responses to ecologically relevant visual stimuli among professional drivers with and without cardiovascular disease. Integrative Physiological and Behavioral Science. 31: 96-111.

Emdad, R. (2005). Comparison of the “instability of pyramids of stress (IPS),” the “Job Strain (JS),” and the “Effort-reward Imbalance (ERI)" models: Assessing occupational health and work environment stressors in dentists and cleaners. Central European Journal of Occupational and Environmental Medicine, Vol.11.No.1.33- 71.

Belkic K., Emdad R., Theorell T. (1998). Occupational profile and cardiac risk: Possible mechanisms and implication for professional drivers. International Journal of Occupational Medicine and Environmental Health. 11: 37-57.

Theorell T, Emdad R, Arnetz B, Weingarten AM. (2001). Employee effects of an educational program for managers at an insurance company. Psychosom Med, 63(5):724-733.

Psykoterapi, bruken av psykologiske metoder i behandling av psykiske lidelser og problemer. Målet er at klienten skal oppnå en endring i retning av økt livskvalitet, eller bedret psykisk helse.

Hva som regnes som endring, varierer med alvorlighetsgrad av problemene, funksjonsnivå ved behandlingsstart og de konkrete målene for terapien.

Mål for endring kan være bedring av symptomer, økt arbeidsevne, selvtillit og livsglede, bedre kontakt med andre mennesker og tilpasning, eller bedring av kroppslig velvære og livskvalitet.

Psykoterapeutiske virkemidler har vært anvendt fra de tidligste tider. Eksempler er tempelsøvn, håndspålegging, magi og åndemaning.

Den moderne psykoterapi startet med psykoanalysen, som blant annet hadde sitt utspring i hypnotismen.

Det er siden 1900-tallet utviklet flere psykoterapeutiske retninger og teknikker. De bygger delvis på psykologiske teorier, delvis på klinisk erfaring, og delvis på forskning.

Et grunnleggende skille i bruk av virkemidler går mellom ren samtaleterapi og ren atferdsterapi, det vil si om man kun anvender samtalen som virkemiddel, eller om man også øver inn alternativ atferd.

Enkelte vil hevde at kun den rene samtaleterapi fortjener betegnelsen «psykoterapi». I moderne psykoterapi er imidlertid skillet mellom samtaleterapi og atferdsterapi mer eller mindre utvisket, da mange terapeuter anvender begge teknikker når dette synes tjenlig for å nå de terapeutiske mål.

Man har funnet at uansett teknikk eller teoretisk tilnærming må visse forutsetninger være oppfylt for at terapien skal være virksom:

  • Forholdet mellom terapeut og klient må være preget av trygghet, åpenhet og aksept
  • terapeuten må rette oppmerksomheten mot og anerkjenne tegn på bedring og endring
  • klienten må få opplevelsen av å få utvidet forståelse av og innsikt i egne problemer gjennom terapien.

Disse faktorene bidrar til å gi klienten håp og tro på endring.

Psykoterapi kan foregå med ulik hyppighet, og over kortere eller lengre tid. Ved klassisk psykoanalyse møtes terapeut og klient flere timer i uken gjennom flere år.

I andre terapiformer, som atferdsterapi eller kognitiv terapi, inngår man gjerne en avtale om et totalt timeantall, for eksempel 10 timer. Støtteterapi kan gå over mange år med lange opphold mellom timene. Rådgivning er oftest begrenset til noen få samtaler.

Hyppigheten antas å innvirke på intensiteten i det psykoterapeutiske arbeidet. Hyppighet og varighet av psykoterapi avhenger av problemets art.

Ved et avgrenset problem, som en fobi, bør man kunne forvente betydelig bedring etter 8–10 sesjoner med kognitiv atferdsterapi. Ved depresjoner vil lengden av terapien avhenge av depresjonens dybde, av eventuelle tilleggsproblemer, og av hvorvidt det er nødvendig med kombinasjonsbehandling med antidepressiv medisin.

Ved personlighetsforstyrrelser kan det være nødvendig med lang tids behandling. Det er delte meninger om psykoterapi i det hele tatt har effekt ved de mest alvorlige formene for personlighetsforstyrrelser, som paranoid og narsissistisk personlighetsforstyrrelse.

Mildere personlighetsforstyrrelser som avhengig og unnvikende personlighetsforstyrrelse kan imidlertid ha god hjelp av psykoterapi.

Ved psykotiske tilstander har psykoterapi liten dokumentert effekt alene, men anvendes gjerne som støtteterapi i kombinasjon med medikamentell behandling, miljøterapi og psykoedukative tiltak.

hvordan man køber famvir

Hvad er psoriasisgigt?
Psoriasisgigt ses hos ca. 10-30% af alle psoriasis patienter. Psoriasis gigt minder om symptomerne som normal leddegigt, der er dog ikke de samme forandringer i blodet.

Hvem får psoriasisgigt?
Det er typisk at se psoriasis gik udvikle sig i ca. 40-60 prs alderen. Denne lidelse giver smerter og mulig hævelse i de yderste led på fingre og tæer. Andre led som ryg samt bækkenet kan også blive angrebet.

Psoriasisgigt ses mest ved de sværere former for psoriasis, det kan dog forekomme at gigtsymptomerne er de eneste tegn på psoriasis i starten af forløbet.

Hvordan føles psoriasisgigt?
Det er svært at beskrive, da sværhedsgraden varierer fra person til person, fra milde ledsmerter til misdannede knogler.

De typiske symptomer på psoriasisgigt ses som:

  • Nedsat bevægelsesfrihed.
  • Morgenstivhed og træthed.
  • egleforandring: negleforandringen findes hos mere end 80% af alle patienter med psoriasisgigt.
  • General stivhed, smerter, hævninger og ømhed omkring led.
  • Øjenbetændelse med rødmen og smerter.

Hvad kan man gøre ved psoriasisgigt?
Det er utrolig vigtig at holde denne form for psoriasis i ro, hvis du ønsker en funktionel dag. Dette kan gøres ved hjælp af de almindelige psoriasis behandlinger, det ses dog ofte at der skal en smertestillende tablet behandling til. Ud over den normale psoriasis behandling, kan der tyes til andre former for gigtbehandlinger samt biologiske lægemidler.

Der findes flere forskellige undertyper af psoriasis der har hver sine specifikke psoriasis symptomer. Desværre er dette en kronisk sygdom og der findes ikke en defineret behandling der kan behandle en patient helt rask. Flere studier har dog bevist at man ved bestemte behandlinger samt andre tiltag som psoriasis kost kan dæmpe udbruddene på psoriasis.
Det er utrolig vigtigt at tage en behandling i brug så snart psoriasis er opdaget, da mange af dem kan sprede sig over kroppen samt udvikle sig til andre former der kan skabe andre komplikationer. Det viser sig at næsten hver tredje patient ikke får behandling. Dette skyldes bland andet at patienterne ikke ser det som et problem eller også ikke orker at smøre sig ind i creme eller salver dagligt.

  • Der findes ingen behandling, der kurerer psoriasis
  • Der findes en række forskellige behandlinger der hæmmer udbruddene af psoriasis
  • Behandlingerne kan være lokal på huden som salver, cremer eller gel
  • Til sværere tilfælde anvender man ofte tabletter eller indsprøjtninger
  • Klima, lys og kost kan bidrage stort mod en positivt resultat

Mange med psoriasis oplever en frustration over behandlingerne. De prøver flere forskellige cremer og salver som ikke virker efter hensigt eller holder op med at fungere helt. Især de ældre opgiver hurtigt da de ikke ser en forbedring hurtigt nok. Vores kroppe er forskellige og reagere derved også forskellige på de cremer samt salver der findes mod psoriasis. Derfor findes der ikke et bestemt mirakelkur der kan hjælpe alle og enhver. Det kan tage tid at finde den rette behandling, men resultatet vil også give pote i sidste ende.

Frustrationer kan der være mange af, det er dog utrolig vigtig at blive ved med forløbet. Et brat stop i behandlingsforløbet at psoriasis blusser op med fornyet kræft. Såkaldt rebound fænomen. Er resultatet ikke tilfredsstillende, så tag kontakt til din læge og tag en snak om en mulig ny behandling eller overgang til en anden creme eller salve. Stopper du midt i behandlingsforløbet vil du skulle starte helt forfra som gør det til en unødvendig frustrerende og irriterende oplevelse både fysisk såvel som psykisk.

Behandlingsformer
Behandlingsforløbet mod psoriasis består af 4 trin. Disse er opdelt i forhold til psoriasis type samt sværhedsgrad.

Disse kan benyttes hver for sig, dog kan det i nogle tilfælde vise sig at en blanding af disse kan være nødvendig for bedre at kunne bekæmpe og hæmme udbruddene af psoriasis.

Som første trin i behandlingen af psoriasis bliver der altid brugt salver, cremer eller gel. Denne behandlingsform kaldes også lokalbehandling, da den kun påvirker netop det område på kroppen hvor der smøres. Der findes flere forskellige cremer, salver og geler som kan tages i brug.

Hormon cremer der kun må bruges i et tyndt lag på det berørte område. Hormonet der er tale om er binyrebarkhormon.
Bivirkninger: Brugen af hormon creme gennem længere tid kan have sine risici så som at huden bliver tyndere, de mindre hud kar kan bliver skøre og briste og derved kan komme småblødninger. Derudover kan der opstå strækmærker. Binyrebarkhormon som er effektiv har desværre en negativ effekt gennem længere brug ved at nedbryde bindevæv. Nogle kan have mindre allergiske reaktioner ved brug af denne form for creme.

Cremer med D vitamin, smøres på en til to gange om dagen. Denne form for creme findes også i en kombinationspræparat med binyrebarkhormon. Her bruger man den kun 1 gang dagligt.

Bivirkninger: Cremer med D vitamin kan give lokal irritation, og bør derfor ikke bruges i ansigtet. Man må desuden heller ikke bruge mere end 100g om ugen.

Tjæreprodukter kan fås som Creme, salve, shampoo og gel

Bivirkninger: Kan give misfarvninger af huden. Desuden bliver hudens lysfølsomhed øget og man skal derfor passe på for at være alt for længe i solen. En god ide er at bruge solfaktor for at minimere solens stråler.

Hvorfor denne behandlingsform?
Uanset sværhedsgraden af patientens psoriasis bliver man altid i første omgang tilbud lokalbehandling med cremer og salver. Denne form for behandling er den mildeste form for behandling og har færrest bivirkninger. Hvis denne form kan holde skak med psoriasis er det unødvendigt at kaste patienten i hårdere behandlinger kan der give svære bivirkninger.
Lokalbehandlingen bliver typisk vurderet efter tre måned brug, hvorved en videreforløb af behandlingen kommer på banen.

I denne behandling gøre man brug af UVB. Denne behandlingsform bliver brugt mod moderat og svær psoriasis. Er der ingen forbedring ved brug af UVB bliver man tilbudt PUVA behandling. Ved udbredt psoriasis og ved psoriasisgigt så bliver man tilbudt klimaterapi.

Lysbehandling med UVB (kortbølget ultraviolet lys)
Lysbehandling med UVB gives tre til fem gange om ugen. Som start på behandlingen må strålingen kun vare kort tid, gradvist kan strålingstiden sættes op. Der skal typisk 20-30 behandlinger til før man vurdere, om behandlingen fungerer.

Bivirkninger: Modtager man intensiv lysbehandling over længere tid, kan det resultere i, at huden bliver ældet. Derudover er der øget risiko for udvikling af hudkræft.

PUVA behandling
PUVA er en kombination af UVA (langbølget ultraviolet lys) og kemisk stof (Psporalen). Det kemiske stof er med til at gøre huden mere lysfølsom, hvorved huden tager bedre imod strålerne. Psporalen kan tages som tabletter. Der er også mulighed for at tage et karbad, hvor stoffet blandes med vandet.

Bivirkninger: Ved indtagelse af tabletterne kan der forekomme kvalme, hovedpine og svimmelhed. Dette kan man heldigvis undgås ved brug af karbad, hvorved stoffet blot binder sig til huden. Som regel gives der ikke mere end 200 PUVA lysbehandlinger på baggrund af øget kræftrisiko.

Lokalbehandling med UV stråler.

Klimaterapi
Klimaterapi er beregnet til patienter med udbredt psoriasis eller personer psoriasisgigt. En behandlingsform som ved hjælp af naturens mineraler og solens stråler kan forbedre psoriasis.

Bivirkninger: Klimabehandling som ved almindelig solbadning kan medføre hudkræft ved overdreven udsættelse for solen. Denne risiko stiger især hvis huden skoldes flere gange.

Systemiske lægemidler (tabletter) er det tredje trin i behandlingen. Denne behandlingsform påvirker hele kroppen, og det er derfor bedst at starte med lokal behandlingen i form af salver, cremer og gel.
Typisk går behandling ud på at dæmpe psoriasis patientens immunforsvar, derved bliver sygdommen i sig selv mindre aktivt. Ud over hæmmes dannelsen af nye hudceller. Indtagelsen af tabletterne kan forårsage kvalme, det er derfor muligt at få lægemidlet via en indsprøjtning.

Bivirkninger: Systemisk behandling kan forårsage kvalme, hovedpine samt andre række alvorlige bivirkninger hvis man bruger dem gennem længere tid. Her er der tale om at leveren samt nyrerne kan blive påvirket. Det er derfor pålagt at man jævnligt bliver kontrolleret i form af blodprøver for at se hvordan ens lever samt nyre har det. Er man som kvinde gravid eller har planer om dette, er de systemiske lægemidler ikke genet, da de kan give forsterskader, dette gælder helt op til 2 år efter behandlingen er afsluttet. Derudover er der øget risiko for udvikling af kræft.
Systemiske lægemidler bliver tilbudt patienter med moderat og svær psoriasis, dette sker typisk i kombination med lokalbehandling i trin 1 som er salver, geler, cremer og shampoo. Definitionen på moderat psoriasis er når 2-10% af kroppen er dækket af psoriasis. Svær psoriasis er når mere end 10% af kroppen er påvirket af sygdommen.

Sidste trin i behandlingen af psoriasis er de biologiske lægemidler. Her taler vi om indsprøjtninger af lægemidlet direkte i huden, blodåre eller muskelvæv.
Biologiske lægemidler er opbygget af proteiner som ligner dem, kroppen i forvejen producerer. Disse lignende proteiner påvirker de processerne, der får hudcellerne til at dele sig hurtigere end normalt, som faktisk er årsagen til udviklingen af psoriasis i første omgang. En stor fordel ved de biologiske lægemidler er, at kroppens resterende altså raske celler, kun bliver påvirket i et meget begrænset omfang. Dvs. de biologiske lægemidler går ind og hæmmer forskellige stoffer samt celler i kroppens immunsystem.
Det er typisk patienter med svær psoriasis der får tilbudt denne form for behandling. Her skal patienten først have prøvet lysbehandling og et eller flere systemiske lægemidler i en omfang af 12 – 24 uger uden resultat, før man gør brug af de biologiske lægemidler. Gravide og ammende må ikke behandles med form for behandling. Patienter der har eller har haft kræft, og dem som har sygdomme i immunforsvaret vil ikke få tilbudt biologiske lægemidler.

Bivirkninger: Bivirkninger ved de biologiske lægemidler kan variere meget fra person til person, dette afhænger også af type af lægemidlet. Bivirkningerne kan forårsage feber, kvalme, træthed, hovedpine, mundsår, kløe, udslet og hårtab. Da denne form for behandling virker immundæmpende, er der desuden øget risiko for tuberkulose.
Ser man på de positive sider af behandling, kan man afsløre at de biologiske lægemidler ikke påvirker de indre organer på samme måde som de systemiske lægemidler kan gøre, når man gøre brug af behandlingen over længere tid.

En god kombination i forhold til den behandling man modtager er at lave om på ens kost såkaldt: Psoriasis kost. Dette kan have en utrolig positiv effekt på psoriasis udbrud Se videoen om kost samt Omega 3 behandling.

Efter mange års undersøgelser og research, er årsagen til psoriasis endnu ikke kendt. Der er dog stærke indikationer på, at faktorer som rygning, alkohol samt bestemte fødevarer kan have en vis belastning på kroppen. Derved også have en negativ effekt på udbruddene af psoriasis. Præcis kosten i forbindelse med psoriasis har været under luppen i mange år, der er lavet mange forskellige undersøgelse dog uden en klar definition på at dette er synderen hvad angår lidelsen.

Hidtil har ingen forskningstyperne kunne konkludere, hvad der præcist i kosten der kan have en positiv effekt og forbedre symptomerne for alle med psoriasis. Der er dog helt klare elementer i kosten, som kan have en påvirkning på psoriasis patienter god som dårlig.
Hidtil har ingen forskningstyperne kunne konkludere, hvad der præcist i kosten der kan have en positiv effekt og forbedre symptomerne for alle med psoriasis. Der er dog helt klare elementer i kosten, som kan have en påvirkning på psoriasis patienter god som dårlig.

prednisone ingen recept