billig amantadine for parkinson's disease

online billig amantadine uses

Meget tyder på, at stressreaktioner kan forårsage udbrud af psoriasis eller forstærke eksisterende udbrud. Hos personer, som er under stort psykisk pres, er det derfor vanskeligt at gennemføre en effektiv behandling af sygdommen.

Nogle medikamenter kan få sygdommen til at bryde ud. Det drejer sig om nogle malariamidler som klorokin- og hydroxyklorokin, lithium, som anvendes til behandling af psykiske lidelser og hjertemedicin som betablokkere. Der er dog mange med psoriasis, som kan tage disse medikamenter, uden der kommer udbrud af psoriasis. Man må sammen med sin læge afveje fordele og ulemper ved medicinen, hvis det er af stor betydning, at man får denne. Daglig indtagelse af store mængder alkohol kan ligeledes forårsage udbrud af psoriasis og samtidig betyde, at det er vanskeligt at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat.

Fysisk påvirkning af huden med krads fra kæledyr eller planter kan fremprovokere psoriasis i de områder, der bliver kradset op. Tilsvarende kan vanekradsning af elementer f.eks. i nakken medføre, at disse er vanskelige at behandle.

Værktøj som hviler i bestemte hudområder i hænderne kan medføre psoriasis på kontaktstedet, ligesom arbejde på knæ kan medføre stædige pletter på knæene.

De fleste med psoriasis har glæde af sol og havbade. Hos få procent kan sol forårsage eller forstærke et psoriasisudbrud, som i så fald hyppigt viser sig på hænderne og/eller i ansigtet.

Den enkelte psoriasisplet er meget skarpt afgrænset i forhold til den omgivende, normale hud. Pletterne er mere eller mindre rød. Der er afskalning, som kan variere fra så lidt, at det kun kan vises ved at kradse i huden, til massive skorper på de enkelte pletter.

Psoriasis på albuerne (plaques)

Psoriasis på overkroppen og armene

Hos de fleste er der ingen eller kun moderat kløe, men enkelte med psoriasis er stærkt plaget af kløe. Et stort dagligt alkoholforbrug øger i reglen kløetendensen.

Heldigvis er de hudområder, hvor psoriasis er mest almindelig, dækket af tøj eller hår. Albuer og knæ er de hudområder, som hyppigst angribes, men mange har tillige pletter i hårbund og på kroppen. Ansigt og hænder går i reglen fri, omend der kan være pletter i hårkanten i panden og bag ørerne.

En speciel, småplettet form ses af og til hos unge, som har haft halsbetændelse forårsaget af streptokokker. Udbruddet kommer i løbet af få uger og kan dække store dele af hudoverfladen. Det er ofte det første udbrud af psoriasis, som viser sig på denne måde, og det virker skræmmende på de fleste, som får det. Heldigvis svinder et sådant udbrud efterhånden uden behandling, ellers er sol eller lysbade hos en hudlæge effektive behandlinger. Halsbetændelsen skal naturligvis også behandles.

Der er negleforandringer hos mange personer med psoriasis. Hvis psoriasiselementerne findes, hvor neglen dannes (modsat den fri kant), falder skællene af og efterlader små huller i neglepladen (fingerbølprik), som kan sidde i grupper på neglene. Hvis psoriasis sidder under neglepladen, ses gullige pletter under neglen (oliepletter). Når neglen vokser ud, løsnes denne let svarende til oliepletterne, og neglen vil da fremtræde som delvist løs. Der kan også ses fortykkede negle og negle, som misfarves, fordi der trænger bakterier og svampe ind i de defekte negle.

Negleforandringerne kan dels være skæmmende, dels kan de hæmme gribefunktionen ved arbejde med finmekanik, og der kan samles snavs og olie under delvist løsnede negle. Det samme gælder ved psoriasis på hænderne. Denne type psoriasis forværres af vådt arbejde, arbejde med olie og mekanisk belastende arbejde.

Psoriasis i hårbunden er speciel ved, at håret holder på skællene, så disse kan samles til store skorper.

Hos nogle findes psoriasis i indelukkede og varme hudområder som armhuler, under bryster, i navlen og i lyskefolder og mellem ballerne (invers psoriasis). I disse tilfælde ses skarpt afgrænset rødme, af og til med væsken, men sjældent med skæl. Invers psoriasis kan medføre svie og sekundær infektion i væskende hudområder.

I specielle tilfælde viser psoriasis sig som små pusholdige hudområder, mest almindeligt i håndflader og fodsåler. Selvom sådanne udbrud ser ud til at være smitsomme på grund af pusindholdet, så er der ikke bakterier eller andre mikroorganismer til stede, så der er ingen smitterisiko.

Mange med psoriasis har ledsmerter, men det er heldigvis kun få procent, som udvikler egentlig gigt med hævelse og destruktion af led. Læs mere om psoriasisgigt her.

Diagnosen af psoriasis på huden stilles bedst ved at se på og undersøge huden. Hvis lægen er i tvivl om diagnosen, kan en lille hudprøve, som skæres ud af psoriasispletten, være til hjælp ved diagnosen.

Der findes ingen blodprøver, som kan anvendes til at stille diagnosen psoriasis. Ved gigtsymptomer kan blodprøver være nyttige til at skelne psoriasisgigt fra leddegigt.

Ved psoriasis i negle kan det være aktuelt at foretage svampeundersøgelse af neglen, da neglesvamp, specielt i tånegle, kan ligne psoriasis.

Der findes mange midler til behandling af psoriasis. Man skal dog gøre sig klart, at da arven til at kunne udvikle psoriasis er den vigtigste faktor for sygdommen, så findes der ikke metoder til at fjerne den helt. Der kan være lange perioder i psoriasispatientens liv, hvor der ikke er udbrud eller meget få pletter og dermed ikke behov for behandling.

Hvis man skal behandle, bør man gøre sig klart, hvad man gerne vil opnå. Kløe og andre gener kan være årsag til ihærdig behandling, eller der kan være æstetisk ubehag ved idelig dryssen på tøjet eller blodpletter på grund af kradsning i pletterne.

Beslutning om valg af behandling omfatter også vurdering af besvær og ubehag ved smørebehandling, bivirkninger fra tabletbehandling og besvær ved mange lægebesøg, hvis der skal behandles med lys flere gange om ugen. Endelig kan prisen for behandlingen spille en rolle.

Behandlingsspektret kan illustreres som en trappe. Nederste trin på trappen illustrerer enkle smørebehandlinger, som ved ihærdig anvendelse kan holde psoriasispletterne i ave, indtil sygdommen kommer i en rolig fase, mens øverste trin på trappen kan illustrere kraftig tabletbehandling i form af mild kemoterapi, som hos mange kan holde psoriasis glattet helt af. Man må som patient sammen med lægen være med til at beslutte, hvor på trappen man skal have sit behandlingsniveau.

Blandt de mest effektive smøremidler er binyrebarksteroider, som anvendes 1-2 gange daglig i ca. 1 måned. De findes i flere styrker, og det er kun de kraftigste, der er i stand til at undertrykke psoriasis. Efter ca. 1 måneds behandling bør behandlingen nedtrappes f.eks. til behandling i weekenden for at undgå bivirkninger i form af tynd og sart hud, samtidig med, at behandlingsresultatet fastholdes. Det stærkest virkende præparater anvendes i håndflader og fodsåler, mens svagere virkende præparater anvendes i tyndere hudområder som ved kønsorganerne samt i ansigtet. Det er i disse hudområder, der hyppigst ses bivirkninger.

Weekendbehandling kan fortsætte i adskillige måneder, hvis man på den måde kan fastholde behandlingsresultatet. Se oversigt over alle præparater, gruppe I til IV.

Calcipotriol (Daivonex®) er et dansk udviklet smøremiddel, som bremser den abnormt hurtige vækst af overhudscellerne og samtidig fjerner irritationstilstanden i huden.

Calcipotriols virkning indtræder langsommere end binyrebarksteroidernes. Til gengæld er stoffet fri for bivirkninger selv ved langtidsbehandling, hvis man som voksen højst anvender 100 g pr. uge. Ved påbegyndelse af behandlingen kan huden omkring psoriasispletterne blive lidt irriteret, så det ser ud, som om hudlidelsen forværres, men denne irritation svinder i reglen efterhånden og har ikke indflydelse på virkningen af præparatet.

Der er markedsført en kombination af calcipotriol og et stærkt virkende binyrebarksteroid (Daivobet®), som har hurtigt indsættende virkning, og som er effektivt. Præparatet anvendes 1 gang daglig i ca. 1 måned, og man kan derefter, for at undgå binyrebarksteroidets bivirkninger, skifte til behandling efter behov (et par gange om ugen), som ikke giver steroidbivirkninger i langtidsbehandling.

Hårbunden udgør et specielt problem behandlingsmæssigt. Det er besværligt at smøre med cremer og salve, som kun vanskeligt vaskes ud, og det er ofte nødvendigt at fjerne hovedparten af skorperne, før flydende midler kan nå ned til de hudområder, hvor sygdommen er. Indgnidning om aftenen af de områder af hårbunden, hvor der er skæl og skorper og vask næste morgen ved at komme shampoo i håret, før man går håret vådt, gør det lettere at fjerne olien, og denne er som forbehandling effektiv til løsning af skæl og skorper. Når skæl og skorper er fjernet, kan der behandles med flydende binyrebarkholdige præparater og calcipotriol efter de retningslinjer, der er givet for behandling af pletter på huden.

Der er markedsført et tilsvarende præparat til behandling af hårbundspsoriasis (Xamiol®) med samme indholdsstoffer, men i en flydende formulering velegnet til hårbunden. I modsætning til de fleste andre hårbundsbehandlinger er det ikke nødvendigt med indledende afskællende behandling inden behandling med Xamiol®. Præparatet anvendes 1 gang daglig i ca. 1 måned, og man kan derefter, for at undgå binyrebarksteroidets bivirkninger, skifte til behandling efter behov (et par gange om ugen), som ikke giver steroidbivirkninger i langtidsbehandling.

Det er en god ide hver aften at smøre hudområder med psoriasis med en fedtende fugtighedscreme. Derved mindskes problemer med afskalning, og hvis der er kløe, mindskes denne.

Hvis smørebehandlingerne ikke er tilstrækkeligt effektive, kan man supplere med lys. Sol i form af solbade om sommeren er effektiv, men da solen i Danmark ikke er så pålidelig, kan man få samme type lys som i solen i lyskabiner (UV-B). Denne behandling kan gives hos de fleste hudlæger. De kommercielle solariers lys er mere langbølget (UV-A). Det bruner men er ikke så effektivt til behandling af psoriasis. Det er derimod kapsler med methoxapsoralen (Geroxalen®), et ekstrakt af en bjørneklolignende plante, givet sammen med UV-A (PUVA-behandling). Navnet står for Psoralen + UVA. På behandlingsdagen skal man bruge en bestemt slags beskyttelsesbriller.

Fælles for lysbehandlingerne er, at de skal gives 2-3 gange pr. uge i en længere periode. Det er vanskeligt at forene med mange typer arbejde.

De fleste hudlæger behandler også med bløde røntgentstråler (Bucky stråler), som hæmmer irritationstilstande i huden og dermed psoriasis. Denne behandling gives nogle gange med 1-2 ugers interval.

Tjære er effektivt, og koncentrerede tjæreprodukter virker bedst (Inotyol®). En sådan behandling i kombination med badebehandling er forbundet med så megen lugt og tilsmudsning af tøj og sengetøj, at den er vanskelig at gennemføre, med mindre det foregår under indlæggelse på en hudafdeling. Psoriasis i akut udbrud kan også behandles med kaliumpermanganatbade, som udtørrer huden. Denne behandling sviner også og er bedst egnet ved indlæggelse.

Hvis der er så svært udbrud, at det skønnes rimeligt at indlægge på en hudafdeling, er et muligt alternativ en behandlingsrejse til Det Døde Hav i Israel. Der får man i 4 uger adskillige timers solbad hver dag, og beliggenheden af Det Døde Hav 400 m under havoverfladen gør, at selv nordboer tåler solen godt uden at blive skoldet.

Af tabletbehandlinger findes acitretin (Neotigason®), som er et A-vitaminafledt stof, som er specielt egnet ved psoriasis med pustler og ved psoriasis med fortykket hud i håndflader og fodsåler. Behandlingen er ikke egnet for de kvinder, som har mulighed for at blive gravide.

ingen recept amantadine for parkinson's disease

Coach & Psykoterapeut Skolens 4-årige uddannelse kombinerer coaching- og mentoring teknikker fra erhvervs- og sportslivets verden med teknikker fra psykoterapiens verden, samlet i ét unikt tværfagligt koncept, målrettet til personligt udviklingsarbejde.

  • Er en eksklusiv uddannelse, der indeholder en bredde af teknikker, og har en dybde i den praktiske træning, som er uden sidestykke blandt danske uddannelser.
  • Træner selve håndværket i psykoterapi og coaching - på små hold med personlig undervisning. F.eks. er der ikke indregnet internetundervisning i Skolens høje timetal, og der optages kun 12 studerende pr. årgang.
  • Er den eneste uddannelse indenfor personlig udvikling med en analytisk metode baseret på menneskets emotionelle biologi.
  • Er beregnet til dem, som er villige til at investere såvel tid som personligt engagement for at kunne mestre et eksklusivt håndværk fuldt og helt.

"Det - den ene mangler - har den anden."
Grundtanken og oprindelsen af coaching er fra sportsverdenen.
Der bruges metoder, som skaber resultater, og teknikker der undgår emotionelle forstyrrende elementer i processen.

Grundtanken og oprindelsen af psykoterapi er fra psykiatrien.
Der bruges metoder, som skaber emotionel indsigt, og teknikker som undgår resultatorienteret styring i processen.
"Med begge opnås et koncept, som opfylder behovene i det komplette menneskes udvikling."

Den 4-årige uddannelse til Psykoterapeut og Master Coach indeholder de mest effektive teknikker fra både coaching og psykoterapi, målrettet til personligt udviklingsarbejde med dem, der ønsker optimal livskvalitet både på job og privat. Psykoterapi befordrer til indsigt og forståelse via det emotionelle, mens coaching befordrer til handling og resultater via det rationelle. Tilsammen et optimalt koncept.

Skolen har den danske licens til coach og psykoterapeut uddannelser med biopsykologi. Med biopsykologiens analysemetode som fundament, skabes en unik forståelse af hjernens medfødte, emotionelle opbygning, og dennes alt afgørende betydning for vores forståelse af menneskets adfærd, kommunikation, tanker og følelsesliv. Essentielt for emotionel intelligens.

Med biopsykologi opnås tillige en større målrettethed i coaching til skabelse af resultater, og en større dybde i psykoterapi til personlig udvikling.

Skolen tilbyder et weekendkursus for studieinteresserede, da vi mener, at en introduktionsaften er utilstrækkelig til at give et dyberegående indtryk af styrkerne ved vores tværfaglige koncept.

Studieinteresserede kan bruge weekendkurset til at afprøve nogle af teknikkerne på egen psyke og krop og få et indblik i, hvordan der arbejdes med selvudviklingsprocesser på studiet. Det at beslutte sig til at søge om optagelse kan på den måde måske blive et mere seriøst valg.

Psykoterapeutiske uddannelser er normalt baseret på en eller to psykoterapeutiske teknikker, og bliver fortrinsvis brugt til ansatte i den offentlige sektor, til behandling af psykisk svage og syge på behandlingsinstitutioner, hospitaler og indenfor psykiatrien, samt behandling af invaliderende angst, fobier, depression og andre dybe personlige problemer. Disse typer uddannelser falder udenfor Skolens faglige interesseområde. Der findes imidlertid en række psykoterapeutiske teknikker, der er velegnet til personlig udvikling af psykisk sunde personer, hvilket hverken coach- eller psykoterapeut uddannelserne normalt har med i deres koncept.

Coach & Psykoterapeut Skolens formål er derfor at tilbyde en tværfaglig uddannelse, som kombinerer de bedst egnede metoder og teknikker indenfor både coaching og psykoterapi, i en kompetent og længerevarende uddannelse, målrettet til anvendelse i arbejdet med raske menneskers personlige kompetencer, følelsesmæssige intelligens og livskvalitet. Vores målgruppe er således ambitiøse mennesker, der gerne vil være ”ledere i eget liv” med maksimal livskvalitet i både privatliv og arbejdsliv. Arbejde med mestring af almindelige livskriser og dårlige følelser indgår i det. Det tværfaglige indhold afspejler sig naturligvis i uddannelsens længde på i alt 4 år og i uddannelsens samlede timetal på 2000 timer.

Der findes ikke nogen offentlig evaluering eller godkendelse af uddannelser til psykoterapeut. Man kan imidlertid godt blive forledt til at tro det, fordi der findes private udbydere, som giver indtryk af, at de udbyder uddannelser, som er "godkendte", og dermed fejlagtigt giver det indtryk, at der er tale om uddannelser, der er autoriseret af det offentlige. Her kan du eventuelt læse om historik vedrørende psykoterapeut uddannelser i Danmark.

Den 4-årige uddannelsen er tilrettelagt, så der er mulighed for at "stå af" efter 2 år - med certifikat som Coach og Mentor - og efter 3 år med certifikat som StressTerapeut.

Posted on 08 August 2011 by Karin Lindqvist

I boken Clinical Psychology från 2009 skriver Kenneth Levy ett bra kapitel om psykodynamisk psykoterapi.

Levy tar bland annat upp några vanliga myter rörande psykodynamisk psykoterapi som han dementerar. Vi har översatt hans text, så att nästa gång du träffar på någon av dessa missförstånd vet du vad du ska svara!

1. Myt: Psykodynamiska konstrukt och terapi kan inte studeras empiriskt.

Sanning: Även om det kan vara svårt att operationalisera många psykoanalytiska konstrukt, kan det, med ansträngning och noggrannhet för att undvika post-hoc-förklaringar, mycket väl uppnås.

2. Myt: Det finns ingen empirisk forskning på psykoanalys.

Sanning: Det finns en mycket större forskningsbas på psykoanalytiska idéer än vad som är allmänt känt eller erkänt. Bland annat finns nu många studier på psykoanalytiska konstrukt, särskilt på omedvetna processer och försvarsprocesser, som har gett stöd för psykoanalytiska idéeer. Intresserade läsare hänvisas till en reviewartikel av Westen (1999) i Psychological Bulletin och till de tio volymerna i en serie kallad Empirical Studies of Psychoanalytic Theories, redigerad eller medredigerad av Joseph Masling. Masling (citerad i Hoffman, 2002) säger att “faktum är att psykoanalytiska teorier har bevisats vara så robust heuristiska att de troligtvis har inspirerat mer forskning på personligheten än någon annan teori.”

3. Myt: Psykodynamisk psykoterapi är inte och kan inte bli kodad eller manualiserad.

Sanning: Det finns ett antal strålande exempel på psykoanalytiska eller psykodynamiska psykoterapimanualer. På senare tid har det lagts allt större vikt vid tydliga förklaringar av tekniker, vilket bland annat inneburit utvecklandet av behandlingsmanualer. Denna trend började med de detaljerade beskrivningarna av psykodynamiska behandlingar för patienter med interpersonella problem av Luborsky (1984) och Strupp (1984) och har på senare tid expanderat med beskrivningar av psykodynamiska behandlingar för patienter med svåra personlighetsstörningar (Bateman & Fonagy, 2003; Clarkin Yeomans & Kernberg, 2006), paniksyndrom (Milrod et al., 2007) och depression (Busch, Rudden & Shapiro, 2004). Dessa manualer har sällan exakta instruktioner utan tenderar snarare att vara principbaserade. För en genomgång av viktiga aspekter vid utvecklandet av en psykodynamisk manual, se Caligor (2005).

4. Myt: Psykodynamiska terapeuter är i huvudsak tysta, kalla och har stenansikten.

Sanning: Den psykoanalytiska psykoterapeuten lägger särskild fokus vid den terapeutiska alliansen, vid att vara äkta och vid att visa värme och omtanke för sina klienter. Man erkänner att platsen där ens mottagning är belägen, möblemanget och inredningen på mottagningen, kläder, smycken, och så vidare, allt ger patienten information om terapeuten, likaså gör terapeutens stil och uppträdande. Neutralitet handlar inte om att skapa en omöjlig situation eller att ta rollen av en expert eller auktoritet. Neutralitet är en hållning som intas gentemot hanterandet av konflikter inom patienten, för att uppmuntra utforskande.

5. Myt: Psykoanalytiska ansatser fokuserar exklusivt eller nästan exklusivt på omedvetna processer.

Sanning: Omedvetna motiv är helt klart en viktig aspekt av psykoanalytiskt arbete, men inte i den utsträckningen att man förnekar eller misslyckas med att adressera medvetna upplevelser. Psykodynamiska psykoterapeuter är mycket intresserade av fenomenologi och intersubjektivitet.

6. Myt: Huvudfokus i terapin är patientens sexualitet, relationer i tidig barndom, eller traumatiska upplevelser.

Sanning: Processforskning tyder på att även om psykodynamiska psykoterapeuter kan knyta nuvarande relationsmönster till tidigare mönster, tenderar behandlingarna att fokusera på nuvarande svårigheter och interaktionsmönster, och det är vanligare att dessa problem knyts till “här och nu” i terapisessionen än att man rekonstruerar det förflutna.

7. Myt: Psykodynamisk psykoterapi är omöjlig att avsluta.

Sanning: Även om traditionell analys kräver att man förpliktar sig till ett antal sessioner i veckan i flera år, finns det ett stort antal korttidsbehandlingar för depression, ångest och ätstörningar. Psykodynamiska behandlingar tenderar att vara längre för personlighetsstörningar, precis som KBT-behandlingar för denna sorts problem.

8. Myt: Psykodynamisk psykoterapi saknar evidensbas, och den forskning som finns tyder på att terapiformen i stort är ineffektiv. Därför är det mer eller mindre oetiskt att använda psykodynamisk psykoterapi som behandlingsform.

Sanning: Det finns mycket bra forskningsstöd för psykodynamisk psykoterapi för många tillstånd, såsom depression, panik, PTSD, ätstörningar, borderline personlighetsstörning, personlighetsstörningar i kluster C, och äktenskapsproblem. Effektstyrkorna är generellt lika stora som dem för KBT. När det är skillnader till favör för KBT försvinner de vanligtvis vid uppföljningsmätningar eller verkar vara resultatet av s k allegiance effects (Luborsky et al. 1999; Robinson et al.) (Allegiance effects kallas det väldokumenterade fenomen som går ut på att studier på psykoterapi i den absoluta majoriteten av fallen får ett utfall till favör för den terapiskola som forskaren bakom studien företräder. [Eget förtydligande]). Det finns också vissa bevis för att effektstyrkan vid psykodynamiska behandlingar ökar över tid, vilket tyder på att effekten kan komma mer långsamt, men att detta leder till att terapiformen till syvende och sist är mer effektiv än andra behandlingar (exempelvis Bateman & Fonagy, in press). Denna process vari patienter fortsätter att förbättras efter avslutad psykodynamisk psykoterapi kallas ‘sleeper effect’.”

Hvor vigtigt er dit liv? Book en tid nu!

Stress, angst og depression er noget, alle kan risikere at havne i. Presset i dag er enormt stort og vi vil gerne være både effektive, omstillingsparate, tjene mange penge – være i god form og have tid til familie og venner. En dag kan vi måske ikke holde til mere – nervesystemet siger stop. Blaabjerghus Psykoterapi tilbyder et skræddersyet tilbud til dig – uden ventetid – hvor du kan komme og få samtaler, psykoterapi og undervisning .

Det der heler, når sindet er kommet ud af balance er forbindelse til et andet menneske.

Vi tilbyder også akut krisehjælp her.

Din virksomhed kan have ledere eller personale, der føler sig “ramte” – samarbejdet kan være gået i hårdknude, trivslen være lav og den trygge base mangle. Vi tilbyder et møde med lederen/virksomheden, hvor vi sammen skruer et specielt tilpasset forløb sammen, som får personale og leder til at trives og vokse. Se under Supervision og virksomheder.

hvor kan jeg kobe amantadine medication

Tirsdag 20.11 Fagmøte med Jan Carlsson (forskningsmøte): Utveckling under och efter en psykoterapeututbildning: Forskning om professionsutveckling på olika stadier.

Inom psykoterapiforskningen har fokus oftast varit på metoder och tekniker, som om dessa skulle vara oberoende av den terapeut som använder dem. Forskningen har heller inte ännu funnit något tydligt samband mellan utbildning, erfarenhet och utfallet i psykoterapi. Intresset har dock under de senaste årtiondena växt för att uppmärksamma psykoterapeutens person, professionella utveckling och utbildningens plats i den. I seminariet presenteras en studie som följt 21 studenter på en påbyggnadsutbildning i psykodynamisk psykoterapi genom utbildningen och de första åren efter. Resultatet visar att studenterna under på dem avancerade utbildningsnivån anpassar sig och identifierar sig med institutionens ideal, men förändras efter examen. I retrospektiva intervjuer beskrev studenterna utbildningen som konfliktfylld och känslomässigt krävande med en annan typ av konflikter än som beskrivits gestaltas på nybörjarnivåer. Relationen till handledaren framstår konfliktfylld och studentens sökande efter erkännande som psykoterapeut och hur det preformerade professionella självet hanteras förefaller ha en avgörande betydelse för läroprocessen. Ett pedagogiskt dilemma är om handledarna ska bekräfta eller ifrågasätt då det båda riskerar innebära att ingen egentlig utveckling kommer att ske. Implikationer för fortsatt forskning samt psykoterapeututbildning diskuteras.
Fil. Dr. Jan Carlsson är legitimerad Psykolog, Legitimerad Psykoterapeut samt lärare- och handledare i psykoterapi. Disputerade i augusti 2011 vid Karolinska Institutet med en avhandling om psykoterapeuters professionella utveckling under och de första åren efter psykoterapeututbildning. Är sedan flertal år verksam som handledare/lärare inom såväl basutbildning som påbyggnadsutbildning i psykodynamisk psykoterapi. Kliniskt verksam vid Psykoterapienheten, Psykiatrin Södra Stockholm.

Tirsdag 11.12 Julemøte. Foredrag med Willy Pedersen: «En fremmed på benken: Minner fra egen psykoanalyse og refleksjoner rundt psykoanalysen som intellektuell strømning i vår tid.»

Willy Pedersen er professor i sosiologi ved Universitetet i Oslo. Doktorgrad på studien Drugs in adolescent worlds (1991). Seinere et stort antall artikler i internasjonale fagtidsskrifter på temakretsene ungdom, rus, kriminalitet, seksualitet. Utgitt bla bøkene Bittersøtt – om ungdom og rusmidler (2005), Nye seksualiteter (2007) og Street Capital: Black cannabis dealers in a white welfare state (2010), samt flere essaysamlinger.

Tirsdag 17. januar: Høringsmøte: Rettslige forhold knyttet til utdanning av psykoanalytikere og behandling av pasienter. Innledninger og diskusjon. Kandidater inviteres spesielt.

Tirsdag 14. februar:Tonya S. Madsen: «Infantil katastrofe, navnløs skrekk og prematur intellektualitet – refleksjoner omkring en barneterapi.»

Foredraget omhandler en psykoterapi med en gutt diagnostisert med Asperger syndrom, som var preget av en forsert tenkning og for tidlig utviklet intellektualitet. Arbeidet åpnet for å forstå sider av dette som en flukt fra erfaringer av overveldende smerte og berøring med
det sårbare og levende i ham selv. Prosessen belyses med teoretiske bidrag fra Bion, Winnicott og Green.

Tonya S. Madsen er psykolog og kandidat ved Norsk Psykoanalytisk Institutt. Hun arbeider ved BUP vest.

Tirsdag 6. mars: Siri Erika Gullestad: «22.juli i psykologisk perspektiv»

«Hvordan kan vi forstå onde gjerninger av den typen vi var vitne til 22. juli? Foredraget presenterer sosialpsykologiske og individualpsykologiske synsmåter, og drøfter psykologiske faktorer som kan bidra til å forklare tilslutning til ideologier der uskyldige
ofres med henvisning til et overordnet mål.»

Siri Gullestad er psykoanalytiker og professor i klinisk psykologi ved Psykologisk institutt, UiO, der hun leder Klinikk for dynamisk psykoterapi. Gullestad er læreanalytiker og veileder, og tidligere president i Norsk Psykoanalytisk Forening. Hun er forfatter av en
rekke bøker og artikler; hennes faglige bidrag er konsentrert om begrepsavklaring og teoriutvikling innen det psykoanalytiske fagfeltet. Sammen med Bjørn Killingmo forfatter av «Underteksten. Psykoanalytisk terapi i praksis» (2005).

Tirsdag 17. april, forskningsmøte: Hanne-Sofie Dahl: «En empirisk undersøkelse av aspekter ved motoverføring i en randomisert, kontrollert studie»

Til tross for overføringsarbeidets sentrale plass i psykodynamisk og analytisk teori er det uenighet om hva overføringsarbeidet som en spesifikk teknikk, betyr for bedringen til pasientene. På bakgrunn av denne uenigheten bestemte prof. Høglend og kolleger seg for å gjennomføre en studie der 100 pasienter tilfeldig skulle fordeles til enten et års, ukentlig dynamisk terapi med overføringsarbeid, eller tilsvarende mengde dynamisk terapi, men uten overføringsarbeid. Terapeuter fra både Institutt for Psykoterapi og Psykoanalytisk Institutt deltok i studien. Pasientene ble grundig undersøkt før, underveis og henholdsvis et og tre år etter behandling. Noen resultater fra denne studien er tidligere presentert i Psykoanalytisk forening. Dette foredraget vil ta utgangspunkt i analyser av terapeutenes følelser i forhold til pasientene slik de ble rapportert på et skjema (Feeling Word Checklist -58) etter hver time. Analyser som blant annet viser en systematisk og kompleks sammenheng mellom terapeutisk effekt av overføringsarbeid (en teknikk), motoverføring (en terapeut variabel) og pasientenes personlighets patologi (en pasient variabel) vil bli presentert.
Hanne-Sofie Dahl er kandidat ved Psykoanalytisk institutt, psykologspesialist, gruppeanalytiker og ansatt som phd.kandidat ved medisinsk fakultet, Universitetet i Oslo. Hun skal levere sin doktoravhandling mot slutten av 2012. I avhandlingen analyserer hun deler av datamaterialet fra FEST-studien (First Experimental Study of Transference) v/ prof. Per Høglend, noe som er utgangspunket for foredraget.

Torsdag 26. april: Michael Feldman: «Covert Manic Identification.»
Michael Feldman har besøkt oss jevnlig gjennom de siste årene. Sammen med Ronald Britton og John Steiner har han i en årrekke arrangert The Westlodge Conference i London for psykoanalytikere fra hele verden. Dette miljøet, Feldman, Steiner og Britton har et
utspring i den (Post)Kleinianske tenkningen innenfor psykoanalysen, men deres artikler og bøker har stor innflytelse i hele det psykoanalytiske samfunn.

Tirsdag 22. mai: Torberg Foss: «Sinnets innadvendthet. – skal man si alt?»
Anne Kristin Rustad kommenterer foredraget.

Tirsdag 5. juni: Kristina Jarmund holder sitt godkjenningsforedrag.

Tirsdag 12. juni, sommermøte:Espen Søbye holder foredraget: «Ragnar Vogts og Johan
Scharffenbergs kritikk av psykoanalysen i mellomkrigstida.»

Espen Søbye er magister i filosofi, sakprosaforfatter og litteraturkritiker. Har arbeidet med blant annet historisk statistikk i Statistisk sentralbyrå. Han har gitt ut flere biografier bl.a. om
Arthur Omre. Utga i 2010 boken » En mann fra forgangne århundrer. Overlege Johan Scharffenbergs liv og virke 1869-1965. En arkivstudie.»
Informasjon om betaling, påmelding etc. kommer senere.

Tirsdag 19. juni: Trine Stømner holder sitt godkjenningsforedrag.

Høst-semesteret 2011

Tirsdag 30. august: Anders Zachrisson: Etiske overtramp og metodeavvik i psykoanalyse. En heuristisk modell for å differensiere mellom grenseoverskridelser i psykoanalytisk arbeid.

Tirsdag 20. september: Ira Haraldsen holder sitt godkjenningsforedrag

Tirsdag 27. september: Foredrag ved idèhistoriker Håvard Friis Nilsen

Tirsdag 8. november: Forskningsmøte. Theresa Wilberg holder foredraget: «Ullevål PersonlighetsProsjekt (UPP) – en randomisert studie av langtidskombinasjonsbehandling sammenlignet med eklektisk individualterapi for pasienter med personlighetsforstyrrelse.»

Mange pasienter med personlighetshetsforstyrrelse trenger langtidspsykoterapi, men regnes som vanskelig å behandle. I dette prosjektet sammenlignes effekten av to behandlingsformater. Pasientene er tilfeldig fordelt til 1) et sykehusbasert behandlingsprogram som består av initial
dagavdelingbehandling etterfulgt av poliklinisk kombinert gruppe- og individualterapi, eller 2) poliklinisk terapi hos privatpraktiserende psykolog eller psykiater. Flere terapeuter fra Institutt for psykoterapi og Psykoanalytisk institutt har deltatt i studien. Pasientene er grundig undersøkt før og underveis i behandlingen og er også vurdert mht mentaliseringsevne. Foredraget vil presentere resultater fra 3-års oppfølgingsundersøkelsen av pasientene.
Tirsdag 15. november: Herman Brun holder sitt godkjenningsforedrag.

Tirsdag 29. november: – UTGÅR. Eystein Våpenstads foredrag er flyttet til julemøtet 13. desember, se denne datoen.

Tirsdag 13. desember: Eystein Våpenstad holder foredraget: «Om psykoanalytikerens reverie. Fra Bion til Bach.»

Foredraget er selvvalgt tema til dr.philosgraden.
Det handler om psykoanalytikerens reverie slik dette viser seg i en barneanalyse. Teoretisk er utgangspunktet Bion og hans beskrivelser av analytikerens subjektive opplevelser, gjerne kunstneriske og estetiske innslag. Bion beskriver kunsten som det primære for å kunne forstå det menneskelige. Dette er tatt videre av blant andre Thomas Ogden. Det kunstneriske innslag i denne analytikerens reverie var musikk av Johann Sebastian Bach.

Etter foredrag og diskusjon blir det servering av tapas, vin og mineralvann. Påmelding ved å betale kr. 350,- til foreningens konto 6039 05 97528 innen 1. desember.

Foredraget ved Professor Willy Pedersen som opprinnelig var satt opp 13.12, blir satt opp igjen ved en senere anledning.

Program for våren 2011

Tirsdag 11.01.11: Sølvi Kristiansen: Lol V. Steins smerte. Refleksjoner om psykisk smerte basert på en lesing av M. Duras.

Den franske forfatterinnen Marguerite Duras har gjennom hele sitt forfatterskap tematisert psykiske tilstander som glipper unna våre forsøk på oversettelse til forståelig mening. Tilstander der kropp og affekt, fravær og stillhet er mer påtrengende enn fantasier og tanker. Vi møter lidenskapelig kjærlighet, galskap og ikke minst psykisk smerte, formidlet på en måte som har fått Julie Kristeva til å uttale at Duras’ bøker ikke bør gis til oversensitive lesere.

hvor kan jeg kobe lamisil cream